Morgenmad/ Opskrifter

Syndig bagtgrød med blåbær og brombær

Syndig bagt grød med blåbær og brombær

For lidt tid tilbage, blev denne syndige bagte-crumble-grød til. Som du nok har fornemmet, så har jeg noget helt særligt for grød. Det gælder faktisk for grød i alle afskygninger, jeg har svært ved at tro på, at der findes dårligt grød. Det hele handler bare om de rette ingredienser og det at smage sig frem, for så kan det altså ikke gå helt galt.

Bagt crumble grød på den sunde måde

Jeg har tidligere blogget om lidt forskellige typer bagt grød, så gør dig selv den tjeneste, at taste bagt grød ind i søgefeltet, især hvis du savner lidt inspiration til en anderledes, men super lækker og nærende morgenmad. Så gå endelig på opdagelse i de skønne opskrifter der kommer frem.

Denne opskrift er intet mindre end fantastisk, den smager himmelsk og er simpelthen så fin at se på. Det er en utrolig indbydende grød, den er super nem at lave og det tager ikke frygtelig lang tid. Denne bagt-crumble-grød er inspireret af en klassisk crumble, for hvem elsker ikke en lækker og sommerfin crumble ? Jeg gør ihvertfald, hihi. Den har en lækker bund af farvefine blåbær og brombær, som er toppet med en lækker omgang havregrød, eller det bliver ihvertfald til havregrød, når den bliver bagt i ovnene, hihi. Prøv den, jeg er sikker på at du vil elske den.

bagtgrød med blåbær og brombær

Opskrift på syndig bagt grød med blåbær og brombær.

Du skal bruge følgende: 

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl vand
  • 1 dl mandelmælk, alternativt almindelig mælk
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 0.5 tsk kanel
  • 1 spsk sukrin
  • 20g vanilje proteinpulver
  • blåbær + brombær

Du skal bruge følgende:
Rør alle de tørre ingredienser godt sammen.
Tilsæt herefter de våde ingredienser og rør godt igen.
Sprøjt ramakinerne, eller et ovnfastfad med lidt kokosolie.
Fordel blåbær og brombær i bunden på dine ramakiner, eller i et ovnfastbad. TIP! Jeg brugte frosne blåbær og brombær.
Fordel grøden ligeligt oven på bærerne i dine ramakiner.
Bag grøden i en forvarmet ovn ved 180 grader, varmluft, i ca 25-30 minutter.
Lad grøden afkøle let inden servering.

Server den lune bagt-crumble-grød med lidt vaniljeskyr. Mums, det smager fantastisk og kan virkelig anbefales!

Velbekomme.

bagt-crumble-grød på den sunde måde

Ingen kommentar

Skriv et svar