Dessert/ Kager/ Opskrifter

Svampet chokoladekage med chokolademousse

Svampet chokoladekage med chokolademousse

Når drengene får lov til at vælge kage, så kan man være stensikker på, at de vælger en chokoladekage – every single time. Det store spørgsmål er så bare, hvilken chokoladekage, har de tænkt sig at vælge?

Denne gang faldt valget, ganske som forventet, på det der i øjeblikket, er deres yndlings chokoladekage. Nemlig denne her top lækre og super svampede chokoladekage, som jeg toppet med en lækker chokolademousse.

Jeg valgte den nemme og hurtig løsning til en chokolademousse. En hurtig løsning der fungere ganske glimrende til denne lækre kage. Jeg foretrækker dog altid, at lave min egen chokolademousse, men engang imellem, er den nemme og hurtige løsning, også det nemme valg, hih.

Svampet chokoladekage med chokolademousse

Den svampede chokoladekage er super nem at lave – alle kan være med.

At bage eller lave mad, er en perfekt måde at være sammen med sine kære på, så tag dine børn, din kæreste eller mand i hånden og lav denne lækre kage. I vil ikke fortryde det.

Svampet chokoladekage med chokolademousse

Print Opskrift
Serveringer: 9 stk

Ingredienser

  • Chokoladekage:
  • 3.5 dl hvedemel
  • 2.25 dl sukker
  • 0.5 dl kakaopulver
  • 0.5 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk æbleeddike
  • 0.75 dl solsikke- eller rapsolie
  • 2.25 dl kold vand
  • 100g chokolade 70%, smeltet
  • Chokolademousse:
  • 2.5 dl mælk
  • 1 brev Dr. Oetker cake mousse chocolate
  • Kagekrymmel eller grofthakket Oreo, eller chokolade til topping

Instruktioner

1

Chokoladekagen: Sigt alle de tørre ingredienser sammen.

2

Tilsæt de våde ingredienser og rør det godt sammen.

3

Kom dejen i en smurt bageform á 20x20 cm.

4

Bag kagen ved 175 grader varmluft, i 30 minutter, eller til en tandstik trækkes op uden våde krummer på.

5

Lad kagen afkøle på en bagerist.

6

Chokolademousse: Lav chokolademoussen efter anvisning på pakken.

7

Fordel chokolademoussen i et jævnt lag på den afkølede kage, og pynt med krymmel eller grofthakket Oreo eller chokolade.

Rigtig god fornøjelse.

Svampet chokoladekage med chokolademousse

Ingen kommentar

Skriv et svar