Et par billeder af dagens frokost, som blev indtaget i godt selvskab af min søde mand. Frokosten bestod af en ret så lækker broccolibolle med lækkert fyld og en lille salad on the side.
I går var vi hos gode venner fra vores ældstes klasse. Vi var i alt 4 forældre par fra klassen og det var simpelthen så hyggeligt. Egentlig var der et helt specielt formål med arrangementet, men det glippede vidst lidt efter 8 flasker rosé og en enkelt flaske portvin. Jeg tror at min kære mand, var en af dem der ihvertfald ikke tørstede, han var godt kørende da jeg tog Kian under armen, piv ædru, og cyklede hjem meget sent. Rasmus fandt selv hjem et par timer senere, hihi. Forældregruppen i Kian’s klasse er simpelthen for skønne, vi har et virkelig godt samarbejde, som forhåbentlig kun bliver bedre med årene. Jeg er sikker på at vores gode samarbejde, afspejler sig i vores ungers opførelse og være måde.
Efter et par usunde dage fyldt med alt for mange søde sager, lækre drinks og lidt for fed mad, var det igen på tide at komme tilbage på rette kurs. Min krop og ikke mindst min mave råber efter lidt sundhed igen, så dagen startede ud med min sædvanlige morgengrød, dog den skrabede udgave af den, da jeg forsøger at kickstarte mit dovne system. Jeg kan virkelig godt mærke, at de store har skolesommerferie. Tingene går bare lige lidt lagsommere, hvilket er skønt, men nøøj hvor synes mig krop bare ikke godt om det.
Til frokost lavede jeg nogle ret så lækre roastbeef sandwich, som bestod af en blød og saftig broccolibolle. Broccolibollen er også perfekt at bruge, som erstatning for den klassiske burgerboller. Her er der nemlig sparet på kalorierne og skruet op for proteinerne, lige noget for min mave og mit sind.
Broccolibollerne er ualmindelig nemme at lave og det tager ikke mange minutter, at bikse dejen sammen. Bollerne er færdige efter omkring 30 minutter i ovnen og kan indtages kort tid efter. Jeg lavede en ekstra stor portion af broccolibollerne, som jeg efterfølgende har frosset ned. Jeg er blevet ret stor fan af, at lave ekstra og fryse ned, så har jeg nemlig altid til de travle eller dovne dage, hihi. Det er meget forskelligt hvor mange boller jeg får ud af denne opskrift, da det afhænger af hvilken størrelse jeg ønsker på mine broccoliboller. Så prøv dig lidt frem og se hvilken størrelse du foretrækker.
Opskrift op sunde og glutenfri broccoliboller.
Du skal bruge følgende:
- 300g frisk broccoli, i buketter
- 100g havremel, havregryn blendet til mel
- 3 æg
- 0.5 tsk hvidløgspulver
- 0.5-1 tsk groft salt
- Frisk kværnet peber
- 2 spsk oliven olie
Sådan gør du:
Blend broccoli’en fint i en foodprocessor.
Tilsæt havremel og blend det godt sammen.
Tilsidst tilsættes resten af ingredienserne og det blendes godt igennem en sidste gang.
Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt dejklatter på bagepladen med 2 skeer. TIP! Bollerne hæver ikke i ovnen, så den størrelse du afsætter dem i, det bliver den faktiske størrelse på dine broccoliboller.
Bag broccolibollerne i en 180 grader varm ovn i 30 minutter. Bemærk ingen varmluft.
Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Server bollen med lige præcis det du craver allermest, eller gør som jeg og smør den ene side af bollen, med et lag cremet Philadelphia ost, fyld af rigeligt med roastbeef af god kvalitet, toppet med en god økologisk remoulade, frisk peberrod, kappers og karse. Mums en herlighed og så er det ovenikøbet en af dem, man kan spise med lidt bedre samvittighed, hihi.
Broccolibollerne er perfekte til madpakken, her hjemme er ungerne nemlig også vilde med dem. Jeg er intet mindre end helt tosset med dem, både som en erstatning for burgerboller, eller til at lave nogle lækre sandwich’s i. Er du mere til toast eller fladbrød, så prøv denne lækre opskrift på saftigt broccoli fladbrød.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
2 Kommentar
Regitze
27. oktober 2017 at 12:53Kan man anvende gulerødder istedet for broccoli? 🙂
Camilla
27. oktober 2017 at 16:33Hej Regitze
Det har jeg faktisk ikke prøvet, men det må næsten komme an på en prøve 🙂
Mvh Camilla