Det her pull apart brød er stærkt vanedannenden – just saying.
Det bløde brød med den sprøde skorpe, de sødmefyldte tranebær, den smeltede og velsmagende brie, kombineret med en syndig remonce af pecannødder, er intet mindre end fantastisk.
Brødet er super nemt at lave og passer perfekt til tapasbordet, eller som et lille snack brød, som gæsterne kan gå og hapse af, imens aftensmaden gøres færdig. Sidstnævnte er måske ikke så Corona-venligt, men det ændre ikke på, at det stadig er perfekt til den lejlighed.
Jeg har bagt mit eget brød til dette lækre pull apart brød, men hvis du ikke har tid eller overskud, til at bage dit eget, så køb et rundt brød af god kvalitet i din lokalebager. Igen er det vigtigt, at kvaliteten på ingredienserne er i top, da det afspejler sig i slutresultatet – det kan smages.
Der findes et hav af forskellige brie-oste, så her vil jeg anbefale, at du vælger din favorit brie. Jeg bruger enten en President Petit Brie eller en Castello Creamy White. Castello osten, er vidst ikke det der betegnes, som en brie, men shit hvor smager den bare godt i det her brød! Den smager generelt bare helt vidunderligt – det er en af mine yndlings oste, hih.
Pull apart brød med brie og tranebær
Print OpskriftIngredienser
- 1 rundt brød - eventuelt et manitobabrød
- 60g smør
- 1 dl pecannødder, grofthakket
- 50g farin
- 300g brie, skåret i aflange stykker
- 1 dl tørret tranebær
Instruktioner
Skær brødet horisontalt og vertikalt, uden at skære helt igennem, for at at skabe firkanter på 2.5 cm.
I en lille skål tilsættes 30g smør, grofthakket pecannødder og farin. Brug dine hænder til at mikse det hele godt sammen til en crumble.
De sidste 30g smør skæres i små tynde stykker/strimler, som kommes ned imellem revnerne i brødet.
Placer brødet på en bageplade beklædt med bagepapir.
Fyld brødet godt op med brie imellem alle revnerne, efterfulgt af tranebær og pecan-crumble.
Bag brødet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft, i 15-20 minutter, til brien er smeltet.
Server med det samme.
Nyd det lækre brød i godt selskab og med et glas iskold hvidvin on the side.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar