Ferie

Planlægning af getaway weekend til London

Big Ben - London

Efter at have været hjemme fra skiferie i blot 5 dage, er planlægning af vores næste getaway allerede startet. Vi har nemlig planlagt at besøge London endnu engang. London vandt mit hjerte ved første øjekast, om det var selve byen, det gode vejr, stemningen, min alt for søde mand, det utrolig serviceminded personale i butikkerne, de udsøgte madoplevelser, eller om det var det, bare at komme lidt væk hjemme fra, ved jeg faktisk ikke, måske det var en kombination af det hele. Uanset hvad så er London en helt fantastisk by, som alle bør give sig selv den frihed at besøge.

Vi var i London for første gang i maj måned sidste år, hvor vi var ualmindelige heldige med vejret. Vi gik simpelthen den fantastiske by tynd, vi gik faktisk så meget, at jeg havde forfærdelige ømme lægge en uge efter. Så denne gang kommer mine løbesko med i kufferten, så jeg er sikker på, at mine fødder for den rette støtte, måske det kan hjælpe mine stakkels lægge.

Da vi gik byen tynd fik vi set en masse, oplevet den fantastiske by både tidligt morgen og sen aften, samt vi fik spist en masse lækkert mad. Meget uplanlagt endte det faktisk med, at vi fik spist på Jamies hele 3 gange. Den ene af gangene var helt planlagt, da vi havde booket bord hjemme fra, på hans restaurant, Covent Garden. For man kan da ikke tage til London, uden at have spist på Jamies, kan man ? Hihi.

Første dag da vi ankom til London, var det langt over vores normale frokosttid, så da vi spadserede forbi Jamies restaurant, Victoria, faldt det os ret naturligt, at gå ind og spørge om de havde et ledigt bord. 10 minutter efter sad vi ved et bord i en tæt pakket restaurant, helt ekstatiske over at de havde et ledigt bord til os. Inden for 30 minutter var restauranten nærmest tømt, jeg vil tro at alle menneskernes frokost pause var ovre, så vi havde næsten hele restauranten for os selv. Det var en mega god oplevelse på alle punkter! Ja der var meget larm og dårlig akustik i starten, grunden den store folke mængde, men da de var væk, var der dejlig roligt, personalet var simpelthen så søde og maden var intet mindre end fantastisk, ihvertfald det jeg fik. Jeg har allerede fortalt Rasmus, at vi er nødt til at lægge vejen forbi lige præcis den her restaurant, når vi skal afsted igen. Det er simpelthen et must for mig, hihi.

Vi spiste også på Jamies Diner, som ligger nær Piccadilly circus station. Det var også en god oplevelse, men det var mere “normalt” mad der var på menuen, så ingen wow oplevelse, men ganske udemærket. Deres spareribs er to-die-for, så hvis du lægger vejen forbi hans Diner, så prøv dem! Covent Garden restauranten bød også på det sødeste personale, en hyggelig og intim atmosfære og utrolig lækker mad og drinks, men min foretrukne restaurant er klart, Victoria.

Sidst vi var i London boede vi på på et 3 stjernet hotel, Holiday Inn Express London – Southwark, som vi havde booket igennem Hotels.com. Vi booker faktisk altid vores hoteller igennem Hotels, det var også der vi bookede alle vores hoteller på vores Florida ferie. Det var faktisk et rigtig fint hotel, med gratis morgenmad og Wi-fi, hvad har man ellers brug for ? Vi brugte ikke ligefrem vores tid på hotellet, den blev brugt på den fantastiske by, og faktisk brugte vi det meste af vores tid i den anden “ende” af byen, så den her gang har vi besluttet, at vi vil bo lidt tættere på Oxoford street, hvor vi ved at vi skal bruge en masse tid. Jeg SKAL nemlig forbi Superdry, hvor jeg skal shoppe amok. Jeg elsker det mærke og især deres butik i London. Butikken i London har 3 store etager, som er fyldt med det lækreste tøj, som lige er mig, ja faktisk er der også noget for Rasmus, så det er ikke kun mig der får glæde af det besøg.

Vi har den her gang kikket lidt på 2 forskellige Holiday Inn hoteller, og vi har lidt svært ved at beslutte, hvilket et vi skal vælge. Vi har både et kik på Holiday Inn London – Oxford Circus og på Holiday Inn London – Regent’s Park, begge hoteller har gratis Wi-fi, hvilket er at foretrække, men ikke et must, da vi netop har skiftet til Telia, hvor vi har fri tale, fri sms og fri data i hele europa, total bonus. Begge hoteller ligger godt placeret i forhold til de ting vi godt vil se og opleve den her gang, så det er altså virkelig svært at beslutte, men så er det godt at Rasmus er så god til at tage beslutninger, hihi.

Den her gang har vi planer om at besøge lidt forskellige ting, men en ting vi helt sikkert skal besøge og helt sikkert også besøge et par gange, er Starbucks. Jeg kan med sikkerhed sige, at første gang den bliver besøgt er i Kastrup lufthavn, hvor der skal indtaget en af deres lækre Frappuccino’er, det er nemlig en tradition. Det er enlig nok meget godt, at vi ikke har en Starbucks på hvert gadehjørne her hjemme, så var det endt i et misbrug, hihi. You gotta love Starbucks!

Udover Superdry, Jamies og en masse Starbucks, så har vi også planer om, at lægge vejen forbi en af Gordon Ramsay’s restauranter, hvis vi naturligvis kan anskaffe os et bord på en af dem. Så skal vi også forbi en rigtig Engelsk te salon, Sherlock holmes museum på Baker street, Borough Market, The making off Harry Potter og sidst men ikke mindst, så skal vi også forbi The Golden Chippy og have en omgang fish and chip. Der er helt sikkert også en masse andet vi skal se, men lige præcis de her punkter står på vores program, når vi vender tilbage til London. Har du nogle forslag til spisesteder, seværdigheder, parker m.m, så modtages de med kyshånd. Man kan aldrig få for mange anbefalinger.

Ihh hvor jeg glæder mig. Jeg kan næsten ikke vente til vores lille London getaway. En hel weekend uden børn, hvor vi bare kan gøre lige præcis det vi vil, uden at skulle tage hensyn til nogle andre. Se det er lige noget os forældre kan bruge fra tid til anden. Det er så skønt at få hverdagen lidt på afstand og bare kunne koncentrere sig om hinanden . Man kan aldrig få for meget kærlighed.

Tower bridge - London

Når vi er kommet hjem fra London, er næste getaway destination Spanien. Der har jeg aldrig været før, så det bliver virkelig spændende, at se hvor vi skal bo og hvad vi skal opleve. Jeg glæder mig til at se hvad Spanien har at byde på. Igen modtages forslag med kyshånd.

Ingen kommentar

Skriv et svar