Andre lækkerier/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på hjemmelavet sprøde ristede løg

Opskrift på hjemmelavet super sprøde ristede løg

Her hjemme har ungerne og jeg, en forkærlighed for ristede løg. Der er intet som lækre og sprøde ristede løg i burgeren, på kartoffelmadden eller på den varme luksus hotdog. Det er ret nyt, at jeg er begyndt at lave hjemmelavet ristede løg. Jeg har altid tænkt, at det var alt for kompliceret og omfattende at lave hjemmelavet ristede løg, men da jeg endelig kastede mig ud i det, blev jeg virkelig overrasket over hvor utrolig nemt det er, at lave sine egne ristede løg.

hjemmelavet ristede løg

Hjemmelavet ristede løg smager fantastisk, de er er tusind gange bedre, end dem man køber i butikkerne. Hjemmelavet ristede løg har en vis charme over sig, når de er helt friske og lige kommet af panden. De smager intet mindre end fantastisk og så er de utrolig lækre og sprøde. De er perfekte i alt fra burger, hotdogs og på en kartoffelmad toppet med en god mayo, purløg og ristede løg. Ja faktisk så elsker vores unger, at få dem med i madpakken, på en leverpostejs mad eller på en spegepølsemad.

De er utrolig nemme at lave og det tager nærmest ingen tid, så der er virkelig ingen undskyldning for, ikke at kaste sig ud i at lave sine egne ristede løg. Jeg lavede en stor portion, så der var lidt ekstra tilovers, som kunne bruges til ungernes madpakker. Jeg opbevarede “resterne” i en lille kagedåse, så de kunne holde sig friske. Hjemmelavet ristede løg formår altid, at bringe smilet frem hos ungerne.

Opskrift på sprøde ristede løg.

Du skal bruge følgende: 

  • 3 mellemstore løg. Du kan både bruge almindelig og rødløg.
  • 0.5 dl hvedemel
  • Smagsneutralolie

Sådan gør du: 
Skræl løgene og snit dem i tynde ringe. Skil alle løgringene fra hinanden og kom dem i en skål. TIP! Jeg brugte et mandolinjern, for at lette arbejdsprocessen lidt.
Kom olie i en gryde eller i en sauterpande, så olien dækker 4-5 cm i bunden. Varm olien op, men det skal ikke koge. Du kan tjekke om olien er varm, ved at stikke end tandstik ned i olien, og det begynder at syde og boble rundt om den.
Drys hvedemel hen over løgene og rør det godt rundt, så det bliver ligeligt fordelt. TIP! Kom eventuelt løgene i en sigte og ryst det overskydende mel af.
Kom en lille håndfuld løg i gryden/panden og rør forsigtigt rundt, så de ikke sidder fast i hinanden. Når de er blevet let gyldne tages de op med en hulske. Dryp løgene af på fedtsugende papir og drys med flagesalt. TIP! Det går lynhurtigt, så sørg for konstant at være ved gryden, så du undgår at løgene brænder på.
Når de ristede løg er afkølet, er de klar til at blive serveret.

Nyd de sprøde ristede løg når de er helt frisklavet, mums!

verdens bedste hjemmelavet ristede løg

 

Ingen kommentar

Skriv et svar