Kager/ Opskrifter

Opskrift på nok den bedste chocolate silk pie – Chokoladetærte

Opskrift på nok den bedste chocolate silk pie - Chokoladetærte

Tænk at det allerede er juleaften om 2 dage. Hvor blev tiden lige af ? Ungerne har haft ferie siden igår kl 15 og Rasmus og jeg har endelig juleferie nu, jubii. Jeg havde ungerne med på arbejde, hvor vi hyggede eller rettere de hyggede og legede, alt imens jeg klarede dagens arbejde. Det har sine fordele at være selvstændig, for ungerne føler sig virkelig hjemme når de er med, så jeg hører kun fra dem, når de skal på toilettet og når de er sultne. Nemmere tror jeg næsten ikke at det bliver.

Inden vi kørte på arbejde fik vi lige klaret Rasmus julegave. Egentlig havde jeg købt hans julegave, men Rasmus kom forleden og fortalte, at han havde købt en ny bil til mig i julegave, så jeg konkluderede ret hurtigt, at jeg nok var nødt til at opgradere hans julegave en smule, haha. Det med bilen er en lang historie, men vores gamle bil som kun er 5 år gammel, skulle skiftes ud og det kunne kun gå for langsomt, så skønt var det, at blive overrasket med min drømme bil! Nu kan jeg slet ikke vente til at køre på skiferie om 1 måneds tid.

Når men det var jo den her skønne og silkebløde chokoladetærte, det hele skulle handle om. Den 2 søndag i advent er vi altid til familie tamtam i min familie, og det er altid mig der står for kagen. Jeg har altid utrolig svært ved at beslutte mig for, hvilke kager jeg skal tage med, men det er der intet nyt i. Jeg er så sindsyg dårlig til at tage beslutninger, uanset hvad det drejer sig om! Men i år gik det forbavsende hurtigt og ganske smertefrit, at finde de helt rigtige kager til formålet. Valget faldt på min favorit tærte, som er en amerikansk æbletærte og faktisk en af de bedste af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Jeg lavede også denne herlighed af en chokoladetærte, måske du bedre kender den, som en chocolate silk pie ? Uanset navnet så er den altså intet mindre end fantastisk. Er du en chokolade sucker, så er den her chokoladetærte uden tvivl, noget lige for dig. Chokoladefyldet er silkeblødt, har en lækker fyldig chokoladesmag og er helt tilpas sød. Bunden er sød, salt og sprød på en og samme tid, hvilket giver en helt perfekt kombination, sammen med det bløde og fyldige chokoladefyld. Mums, siger jeg bare. Og hey, så skal chokoladetærten forresten ikke bages, what’s not to like ?

Jeg gik all in på dekorering af kagen, hvilket du naturligvis ikke behøver. Jeg elsker bare en lækker og indbydende kage, men det simple og enkle kan også være noget så lækkert og indbydende. Simpelt og enkelt er også noget jeg helt klart foretrækker, men den her lækre og overdådige kage fortjente, at blive vist frem på den aller fineste måde. Jeg pyntede kagen med flødeskum, høvlet chokolade, røde skovsyrer og solbærstøv + bronzestøv fra Mill og Morter. Valget faldt på støvet fra Mill og Morter, da jeg synes at deres glasemballage er noget så lækker, æstetisk og indbydende, i forhold til hvad man ellers kan købe der ude. Så valget faldt helt naturligt på deres smukke og indbydende støv.

hjemmelavet chokoladetærte ala Camilla. Den bedste af slagsen.

Du skal bruge følgende til chokoladetærten.

Du skal bruge følgende til bunden: 

  • 1 Pieform, 23-25 cm. – Du kan også bruge en 20-22 cm springform
  • 220g Digestive kiks, knust til krummer
  • 50g sukker
  • 115g smør, smeltet

Sådan gør du: 
Smør pieformen godt.
Bland kiksekrummer, sukker og smeltet smør godt sammen, til du har en portion våde krummer.
Kom blandingen i den forberedte form, og start med at presse dejen forsigtigt, fra midten ud mod siderne med fast hånd, til dejen er godt fordelt og udgør en jævn og fast crust.
Dæk din piecrust med film og stil på køl, imens du forberede fyldet.

Du skal bruge følgende til fyldet: 

  • 40g majsstivelse
  • 150g sukker
  • 2 spsk kakao
  • 1/4 tsk salt
  • 6 æggeblommer
  • 2.5 dl mælk
  • 3.25 dl piskefløde
  • 150g mørk chokolade, hakket
  • 1 tsk vaniljeessens

Sådan gør du: 
Bland majsstivelse, sukker, kakaopulver og salt godt sammen, i en mellemstor gryde.
Tilsæt æggeblommerne og pist blandingen godt sammen, til den er glat og tykflydende. Tilsæt mælk og fløde lidt ad gangen, imens du konstant pisker.
Når det er blandet godt sammen sættes gryden over på blusset, på mellemhøj varme. Fortsæt stadig med at piske konstant, til blandingen tykner og begynder at koge. Lad den koge i 1 minuts tid, imens du fortsat pisker.
Tag gryden af varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Pisk til den er smeltet og blandingen er tykflydende og glat. Tilsæt vaniljeessens og bland det godt sammen.
Lad chokolade-blandingen køle i 5 minutter, mens du pisker i den af og til.
Hæld chokoladefyldet i den forberedte piecrust og fordel det i et jævnt lag.
Sæt din chokoladetærte på køl og lad den hvilke i mindst 2 timer, og gerne til dagen efter.

Topping:
Server din chokoladetærte som den er, eller pynt den med flødeskum og høvlet chokolade.

Opbevar chokoladetærten på køl, for længere holdbarhed.

Det er en lidt tung og samtidig også fyldig chokoladetærte, så et lille stykke rækker langt. Rigtig god fornøjelse, med at lave denne alt for skønne chokoladetærte. Jeg er sikker på, at den vil gøre stor glæde hos alle chokolade elskerer.

Chokoladetærte, chocolate silk pie til kagebordet

 

 

2 Kommentar

  • Reply
    Maria Falkbøll
    5. februar 2017 at 15:10

    Denne opskrift står i bogen “American Pie”. Men! der er en fejl i bogen. Derfor sad jeg og Googlede opskriften og så at mælken og fløden skal med op at koge. I bogen står der at man skal tilføje det efter at man har taget gryden af varmen. Det resulterede i, at jeg havde en meget flydende kage igår 🙁
    Derfor vil jeg prøve din “version”. Håber det går bedre 🙂

    • Reply
      Camilla
      5. februar 2017 at 15:47

      Hej Maria

      Det er vigtigt at væsken kommer med op og koge, så du ender op med en lækker og tyk creme. Det er faktisk ligesom når du laver en hjemmelavet vaniljecreme 🙂

      Jeg krydser fingre for at du ender op med et bedre resultat imorgen. Rigtig god søndag 🙂

      Mvh Camilla

    Skriv et svar