Ja, jeg juicer den fortsat morgen og frokost, and i’m loving it. For et par dagen siden lavede jeg denne læskende frugt juice, som har en utrolig skøn farve. Det er utrolig hvor stor betydning farven på juicen har. Jeg bliver simpelthen i så godt humør, når juicen har en smuk og klar farve som denne.
Juicen faldt i god jord hos hele familien, igen igen, så straks måtte jeg i køkkenet igen og lave en refill. Juicen er enlig lavet ud fra konceptet, tøm køleskabet. Vi havde en del frugt, som skulle bruges/spises samme dag, ellers så var de nødt til at ryge ud. Er der noget jeg ikke er fan af, så er det mad spild! Jeg er blevet ret vild med denne kombination af lækre orange frugter, så der er ingen tvivl om, at den klart skal brygges igen.
Du skal bruge følgende:
- 2 appelsiner – Uden skræl
- 2 nektariner
- 1/2 mango
- 2 æbler
- 5 cm ananas
Sådan gør du:
- Skær alle ingredienserne i passende størrelse.
- Start med at køre appelsinerne igennem maskinen og forsætter herefter med resten af ingredienserne. TIP! Jeg slutter gerne af med æblerne, da de får presset eventuelt frugtkød, fra de andre frugter frem i maskinen. Så er der intet spild.
- Server juicen med lidt isterninger, så den holder sig godt kold.
Ingen kommentar