Aftensmad/ Madpakke hits/ Opskrifter/ Vegetarisk

Opskrift på de lækreste hjemmelavede falafler

Opskrift på de lækreste hjemmelavede falafler

Falafler er total yndlingsspise her hjemme, både store og små spiser dem med største velbehag.

Hvis du endnu ikke har forsøgt dig med hjemmelavet falafler, så er det altså bare om at komme i sving. Hjemmelavet falafler er SÅ meget bedre, end dem fra supermarket.

De er super nemme at lave og jeg lover, at de er ‘besværet’ værd.

Falafler er perfekte i pitabrød, på pizza, i en lækker sandwich, som små hapsere i madpakken, eller som et alternativ til en frikadelle, hvis du er vegetar.

Jeg laver altid en dobbeltportion, så fryseren kan blive fyldt lidt op. Det er altid godt at have noget ‘nemt’ i fryseren, til de ekstra travle hverdage, eller for vores vedkomne, også de travle weekender.

I øjeblikket drukner vi i aftaler, sport og arbejde, så jeg ser virkelig frem til en mini juleferie, den er meget tiltrængt.

En hjemmelavet falafel, har en dejlig sprød og knasende ydre, og en blød og krydret midte. En fuldstændig perfekt kombination efter min mening.

Falafel dejen er super nem at lave og tager ikke mange minutter, at bikse sammen. Det der tager længst tid, er selve friture delen. Vi har ingen frituregryde, hvilket nok er meget normalt her i Danmark, så jeg varmer altid 1 liter olie op i en gryde og sikre mig, at jeg har et låg lige ved hånden, just in case, man ved aldrig om man får brug for det! Jeg steger kun et par falafler ad gangen, hvilket er grunden til, at det godt kan tage lidt tid, når man laver en dobbeltportion, men jeg lover at det er tiden værd.

hjemmelavet falafel

Opskrift på de lækreste hjemmelavede falafler

Print Opskrift

Ingredienser

  • 2 dåser kikærter, drænet
  • 1-2 bundter frisk persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 - 1/2 chili
  • 1 løg
  • 3 tsk koriander
  • 3 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • Frisk kværnet peber
  • 2 store æg
  • 4 spsk rasp, alternativt havregryn
  • 2 spsk citronsaft
  • Rapsolie eller solsikkeolie til stegning

Instruktioner

1

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en klistret og sammenhængende dej. Hvis dejen er for våd, så tilsæt lidt ekstra rasp eller havregryn

2

Form dine falafler med en ske i hånden og steg dem i et par minutter, i varm olie, til de er flotte gyldne og har en lækker sprød skorpe. - Jeg foretrækker at forme mine falafler med en teske, men det er uden tvivl en smagssag. Jeg kan nemlig godt lide, at mine falafler ikke er alt for store.

3

Lad dine falafler 'dryppe af' på lidt bagepapir eller køkkenrulle inden servering.

Server de lækre og sprøde falafler imens de stadig er varme, og nyd dem i godt selvskab.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme

Opskrift på de bedste falafler

Ingen kommentar

Skriv et svar