Aftensmad/ Opskrifter

Opskrift på lækre kebabspyd ala Camilla

Lækker kebab opskrift ala Camilla

Tidligere på måneden delte jeg en ret så lækker opskrift med dig, på hjemmelavet fladbrød. Til de lækre fladbrød lavede jeg nogle skønne kebab spyd. Det var faktisk mit allerførste forsøg med hjemmelavet kebab og hel ærligt, så blev de ubeskrivelig gode. Så gør dig selv den tjeneste, at lave dine egne kebabspyd, for fyføj hvor blev de bare lækre.

Opskrift på lækre kebabspyd

Hvordan man laver et egentlig kebabspyd aner jeg faktisk ikke, så jeg har bare lavet disse kebabspyd ud fra “fri fantasi”. Det er faktisk ofte der, at maden bliver ekstra god, ihvertfald hvis du spørg mig, hihi. Spydene blev særdeles gode og utrolig saftige, måske det var fordi de blev lavet på grillen, eller det bare var rent held, det aner jeg ikke, men saftige og skønne var de ihvertfald.

Kebab kan indtages på flere forskellige måder, men min absolut yndlings måde er, at indtage kebab med bløde fladbrød, crispy salat, friske grønsager, råsyltede rødløg og en hjemmelavet citron/mynte dressing. Mums siger jeg bare.

Det viste sig faktisk, at kebab var utrolig nemt at lave. Det tog ikke forfærdelig lang tid og krævede ikke det store. Så hvis du har 10 tommelfingre, så vil det stadig være muligt for dig, at give dig i kast med disse super lækre kebabspyd. Så hop ud i det, jeg er sikker på at du vil elske hjemmelavet kebab.

hjemmelavet kebabspyd

Opskrift på hjemmelavet kebabspyd ala Camilla.

Du skal bruge følgende til 8 kebabspyd: 

  • 500g oksekød
  • 1/2 rød peberfrugt, finthakket
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk garam masala
  • 2 tsk chili
  • 2 spsk creme fraich

Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen, gerne med klør 5 så det bliver virkelig godt blandet.
Lad farsen hvilke på køl i mindst 1 time, gerne natten over.
Form farsen omkring et spyd. TIP! Hvis du bruger et træspyd, så husk at ligge det i blød i vand inden brug, så der ikke går ild i det under stegningen.
Steg kebabspydende på en varm gril. Afhængig af tykkelsen på dine spyd, så skal de have 2-4 minutter på hver side.
Lad de færdige spyd hvile i små 5 minutter under lidt staniol før servering.

Nyd de lækre og saftige kebabspyd i godt selvskab og med et godt glas vin, mums.

Velbekomme.

opskrift på lækre kebabspyd

Ingen kommentar

Skriv et svar