Jeg sad netop og kikkede mine billeder igennem, og opdage til min store rædsel, at jeg har glemt at få smidt opskriften op, på denne lækre fødelsdagslagkage i børnehøjde. Lagkagen blev serveret til Alina’s 6 års fødselsdag, i følgeskab med endnu en herlig lagkage. Gæsterne elskede begge kager og denne lagkage, faldt især i god jord hos alle ungerne. Det må have noget at gøre med, at det var en Barbie lagkage og familiens unger, primært er tøser. Alina fik Barbie sukkerprintet af min mor for lidt tid tilbage, og det VILLE prinsesse Alina have på en af lagkagerne, så det stod slet ikke til diskussion, der skulle være en lagkage i børnehøjde.
Der er nu intet som en lækker lagkage og her hjemme, får vi faktisk kun lagkage når ungerne holder fødselsdag, så der er ret langt imellem lagkagerne. Det er sjældent at muligheden byder sig, til at bage en lagkage, der kan serveres til en anden lejlighed, end lige fødselsdage. Måske jeg skal til at arranger nogle flere fester, så vi kan få noget mere lagkage, tihi.
Med denne lagkage har jeg forsøgt, at taget udgangspunkt i, at lave en lagkage i børnehøjde, hvilket fyldet og udseendet på kagen afspejler meget godt, i hvertfald efter min mening. De voksne guffede også lagkagen i sig med største velbehag, så det er ikke kun en lagkage i børnehøjde, det er også en lagkage i voksenhøjde. Udseendet på kagen kan du med fordel tilpasse, så lagkagen for et mere voksent udtryk, ja for den sagsskyld, kan du jo også sagtens variere indeholdet af kagen, så indeholdet bliver mere børnevenligt. Det er jo det der er så fantastisk ved lagkager, du kan lave lagkagen præcis som du ønsker. Jeg deler blot mine opskrifter med dig, så du kan få lidt inspiration til nye bageprojekter. Du kan med fordel bruge en mousse, fra en af de andre kager jeg har lavet i tidens løb, og bundene fra en tredie kage hvis du lyster. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Lagkagen smagte skønt og var som sagt et stort hit, blandt både store og små i familien. Lagkagen bestod af lette og luftige vanilje prikket lagkagebunde, hindbærmousse, hvid chokolademousse med grofthakkede crunchy hvid chokolade, marcipanlåg langs kanten, Barbie sukkerprint på toppen, små flødeskums stjerne drysset med forskellig farvet krymmel. Se det er da en lagkage i børnehøjde.
Jeg lavede lagkagen dagen før vi skulle bruge den, og pyntede den på selve dagen. Så var der rigeligt med tid til, at mousserne kunne nå at sætte sig ordentlig. Der er ikke noget værre end en mousse, der ikke har nået at sætte sig. Jeg har desværre oplevet, at moussen ikke havde fået tid nok, til at sætte sig og det er altså en katastrofe. Så timing is everything!
Opskrift på lækker lagkage med hindbær og hvid chokolademousse.
Du skal bruge følgende til lagkagebundende:
- 150g blødt smør
- Kornene fra 1 vaniljestang
- 150g sukker
- 3 æg
- 150g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
Sådan laver du lagkagebunde:
Smør, sukker og vaniljekorn piskes let og luftig. Tilsæt æggene i ét ad gangen.
Sigt mel og bagepulver og vend det i massen.
Kom dejen i en smurt springform. TIP! Jeg brugte en springform på 20 cm.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200 grader, varmluft. Bag kagen i 15-25 minutter, tjek efter med en tandstik. Kagen er færdig når tandstikken trækkes op uden krummer på.
Kagen afkøles helt, inden den flækkes til 3 tynde bunde. TIP! Bundene kan med fordel bages dagen før, eller fryses ned. Læg blot et stykke bagepapir imellem hver bund og kom dem i en frysepose.
Du skal bruge følgende til hindbærmousse:
- 150 g hindbær, frost
- 1/4 dl sukker
- Kornene fra 1/2 vaniljestang
- 3 spsk vand
- 3 blade husblas
- 1/4 L piskefløde
Sådan laver du hindbærmoussen:
Udblød husblassen i rigeligt med koldvand.
Hindbær, sukker, vaniljekorn og vand bringes i kog. Lad det simre til hindbærene er kogt godt ud.
Når bærene er færdig kogte, tages gryden af varmen og hindbærgrøden blendes godt igennem, med en stavblender.
Sigt hindbærgrøden, så du får en glat og ensartet hindbærgrød, uden de små kerner fra hindbærene. TIP! Du kan med fordel springe dette step over, hvis du ikke har noget imod, at de små kerner fra hindbærene kommer i din mousse.
Tag husblassen op og knug overskydende vand fra, og tilsæt dem til den varme hindbærgrød. Rør godt rundt indtil husblassen er helt opløst.
Stil gryden til siden og lad hindbærgrøden køle ned til stuetemperatur. Grøden må ikke begynde at stivne.
Pisk 1/4 l fløde til flødeskum og vend den afkølet hindbærgrød, forsigtigt med flødeskummen. Stil hindbærmoussen på køl i et par timer, så den kan nå at sætte sig. Tip! Jeg kommer altid mine bunde i en bagering med kageplast, så kan jeg nemlig komme min mousse direkte på bundene og sætte den på køl, så moussen sætter sig præcis som jeg ønsker.
Du skal bruge følgende til hvid chokolademousse:
- 150g hvid chokolade
- 50 g hvid chokolade med crunch
- 2 æggeblommer
- 1/4 dl mælk
- 3 blade husblas
- 1/4 L piskefløde
Sådan laver du hvid chokolademousse, med stykker af crunchy hvid chokolade:
Udløb husblassen i rigeligt med koldt vandt.
Varm mælken op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og smelt husblassen i den varme mælk.
Hak den hvide chokolade og kom det i en skål. Hæld den stadig varme mælk, over den hakket hvide chokolade og rør det godt rundt, til du har en jævn chokolademasse.
Lad chokolademassen afkøle let og vend herefter æggeblommerne forsigtigt i chokolademassen.
Stil chokolademassen til side og lad den køle ned til stuetemperatur. Massen må ikke begynde at stivne.
Pisk 1/4 L fløde til flødeskum og vend den i chokolademassen. Grov hak de sidste 50 g hvid chokolade med crunch, og vend det i din hvide chokolademousse. Stil den hvide chokolademousse på køl i et par timer, så den kan nå at sætte sig. Tip! Jeg kommer altid mine bunde i en bagering med kageplast, så kan jeg nemlig komme min mousse direkte på bundene og sætte den på køl, så moussen sætter sig præcis som jeg ønsker.
Jeg pyntede lagkagen med et hvidt marcipan omslag, langs hele kanten af lagkagen. Herefter kom jeg Barbie sukkerprintet på toppen af kagen, sprøjtede nogle stjerne af flødeskum langs kanten, med en stjernetyl og pyntede med lidt forskellig farvet krymmel. Er ret tosset med det barnlige udtryk lagkagen fik og Alina elskede sin kage, hvilket bestemt var det jeg forsøgte at opnå. Det giver altid en dejlig følelse i kroppen, når ens unger bliver så glade, for noget man har lavet til dem.
Husk at et lille stykke rækker langt, da flødemousse kager som denne, ligger tungt i mavsen.
19 Kommentar
Michelle
31. august 2017 at 9:46Hvor ser den bare lækker ud! Jeg skal prøve at bage den i weekenden, så må vi se, om jeg har held med det. Jeg havde planer om at samle den lørdag, da den skal serveres søndag. Når du opbevare den i køleskabet, har du den så dækket til? Har du et forslag til anden topping? Noget nemt og hurtigt- jeg tænkte måske bare flødeskum smurt ud i et tyndt lag- men bliver det for meget?
Det er til en, der fylder 1 år, og en der fylder 13. 😃
Camilla
7. oktober 2017 at 22:58Hej Michelle
Den smager også helt fantastisk! 🙂 Når jeg laver lagkager som skal serveres om søndagen, så plejer jeg at bage bundene fredag aften. Når de er helt afkølet, pakker jeg dem ind i bagepapir og herefter i film, så undgår jeg nemlig at bundene klæber fast til filmen. De kan faktisk også bages et godt stykke tid i forvejen, da de kan fryses ned. Lørdag laver jeg moussen og samler kagen i en bagering, med bageplast. Jeg opbevarer kagen utildækket på køl til søndag, hvor jeg fjerner bagering og bageplast inden den skal pyntes. Håber at dette giver mening? 🙂
En nem og hurtig topping favorit her hjemme, er en hvid eller farvet glasur på toppen, med masser af krymmel, hvor jeg har dekoreret siderne med flødeskum. Hvis du ikke er til sprøjteposer og tyller, så kan du sagtens smøre kanten med en generøs mængde flødeskum. Her hjemme elsker vi nemlig alle sammen flødeskum, ved undtagelse lige af manden, men han får lov at skrabe det af, hvis der er for meget 😉
Stort tillykke med dine børn 🙂
Mvh Camilla
Vibeke
17. november 2017 at 12:55Er det kun 1/4 del mælk til chokolademoussen?
Camilla
17. november 2017 at 17:34Hej Vibeke
Ja det er helt korrekt. Der skal kun bruges 1/4 dl mælk, da der også skal bruges 1/4 L piskefløde 🙂
Rigtig god weekend.
Mvh Camilla
Christina
26. oktober 2018 at 19:07Hejsa jeg er ved at lave denne lagekage til i morgen- hvis man ikke har bageplast kan man så ikke lægge kagen sammen med det sammen??
skal moussen så sætte sig i en skål???
Camilla
29. oktober 2018 at 16:48Hej Christina
Hvis du ikke har bageplast, så beklæd din bagering med husholdningsfilm, det fungere også ganske fint 😊 Ellers må vejen frem være, at lade moussen sætte sig og så efterfølgende forsøge at brede den ud på bundende.
Mvh Camilla
Tina
17. juni 2020 at 9:35Hvor mange personer er der Ca til ?
Camilla
19. juni 2020 at 8:25Hej Tina
Det afhænger af hvor store stykker man godt til have. Her hjemme blev det til 10-12 stykker 🙂
Mvh Camilla
Pernille
8. februar 2019 at 10:45Da jeg vil bruge den hvide mousse i en anden kage vil jeg fryse det bed – ved du om man kan gøre det?
Camilla
13. februar 2019 at 18:02Hej Pernille
Man kan sagtens fryse den ned når kagen er ‘støbt’ og lade den sætte sig på den måde – det går lidt hurtigere når den kommer i fryseren 😊
Mvh Camilla
Pernille
2. maj 2019 at 23:58Hejsa
Må lige høre den hvide chokolade mousse kan man godt gange op ik skal nemlig bruge1/2 l fløde og er ny i bagning 😊
Camilla
3. maj 2019 at 7:21Hej Pernille
Ja naturligvis, du ganger bare op 😊
Mvh Camilla
Ditte Rasmussen
28. maj 2020 at 9:38Hej Camilla
Hvor lang tid kan moussen stå i køleskabet?
Kan jeg lave den fredag, når jeg skal bruge den søndag? 🙂
Camilla
28. maj 2020 at 9:41Hej Ditte
Du kan sagtens lave den fredag. Jeg ville dog vente med, at pynte kagen til den skal bruges søndag – især hvis du bruger marcipan 🌻
Mvh Camilla
Majken
25. november 2020 at 15:21Hej Camilla
Pisker du ikke æggeblommerne inden de blandes i mælke/chokoladeblandingen til chokolademoussen?
Majken
Camilla
25. november 2020 at 20:46Hej Majken
Nej det gør jeg ikke 😊
Mvh Camilla
Laura Røn
29. august 2021 at 21:29Hej Camilla,
Kan jeg godt lægge bund, mousse, bund, mousse og bund med det samme uden det bliver for tungt for den nederste mousse? Jeg kan ikke helt regne ud om det er det som du gør? 🙂
Susanne
31. oktober 2021 at 8:04Nøj hvor var chokolade moussen fast, havde håbet på dem bille være mere luftig?
Og hembærmosse skilte første gang, tænker det var fordi flødeskummen ikke var pisket let
Det blev desværre ikke en succes på det færdige resultat.
Det vil være en meget stor hjælp, hvis du vil skrive faædgrupperne ind også 🙂
Mai
1. oktober 2023 at 12:20Hvor langtid skal moussen være på køl ? Kan man lave den om morgenen og ligge kagen sammmen allerede samme eftermiddag ?