Aftensmad/ Madpakke hits/ Opskrifter

Opskrift på lækker sandwich med sprød salat

Opskrift på lækker sandwichDet der med aftensmad i en travl hverdag, bliver ofte en besværlighed, eller det gør det ihvertfald her hjemme. Aftensmaden er noget der skal planlægge og det skal helst ikke, tage for lang tid at lave. Ja det skal såmænd også være sundt og varieret, altså der er nogle krav der skal overholdes fra min side af. Jeg tror at mange kan nikke genkendende til den klassiske spaghetti kødsauce, rugbrødsmadder eller takeaway, det er alle de nemme og hurtige løsninger. Det er ihvertfald de 3 klassiske her hjemme, når det hele simpelthen kollapser. Jeg elsker en god spaghetti kødsauce, men der er også grænser for, hvor mange dage i træk og hvor ofte jeg gider indtage det. Måske det bare er mig, der er lidt kedelig hvad det angår.

Opskrift på lækker sandwich med sprød salat

I sidste uge fik ungerne hver især lov til, at vælge et aftenmåltid. Det prøver vi faktisk at gøre hver uge, for så er vi sikre på, at de ihvertfald gider indtage noget aftensmad, i løbet af ugen. Vores unger er altid ved at dø af sult, når de lige er kommet hjem fra skole, børnehave og vuggestue, så de for ofte spist sig mæt i rugbrødsmadder, frugt og grønt. Så er det selvfølgelig også svært, at have en god appetit 2 timer senere. Jeg tror mange børnefamilier genkender dette problem. Når men anywho, Alina ville godt have sandwich, så vi fandt i fælleskab en kombination, som både de voksne og børnene i familien kunne godkende. Det blev til en lidt anderledes club-sandwich, men hold nu fast den smagte skønt. Ungerne guffede den i sig med største velbehag, så der er ingen tvivl om, at den ihvertfald skal på menuen en anden god gang. Det er en hurtig løsning på aftensmad, som mætter godt og smager helt fantastisk.

Du skal bruge følgende til salaten:

  • En lille pose frisk spinat
  • 1/2 agurk
  • Feta ost af god kvalitet
  • 2 tsk hakket soltørede tomater
  • 3 spsk Olivenolie af god kvalitet
  • 1 tsk balsamico
  • 1 tsk citronsaft
  • Salt + peber

Sådan gør du: 

Skyl spinat og hak det meget groft. TIP! Jeg købte en stor pose frisk spinat i Netto og brugte halvdelen af posen.
Skær agurken på skrå, i fine skiver.
Bræk feta osten i stykker, gerne så der både er store og små stykker. TIP! Jeg bruger altid Puck fetaost, da det er min absolut favorit feta, men du kan med fordel vælge en anden fetaost. I denne opskrift har jeg brugt 1/4 af en hel blok Puck feta ost.
Miks soltørrede tomater, olie, balsamico, citronsaft og salt + peber godt sammen. Smag på dressing, måske du ønsker der skal lidt mere salt og peber i, eller måske der skal lidt mere citron eller olie i dressingen, så den passer til dine smagslød. TIP! Dressing skal være lidt til den salte og syrlige side, når du smager den til for, at man kan smage både det salte og det syrlige, når dressingen kommer på salaten.

Du skal bruge følgende til resten af sandwichen: 

  • Groft toastbrød
  • 1 steg af svinefilet i krydret marinade – eller hvad du foretrækker af steg.

Sådan gør du: 

Tilbered stegen efter anvisningen på pakken. TIP! Jeg brugte en svinefilet jeg havde købt i Netto, som lå i en krydret marinade. Rasmus grillede den på vores Weber.
Rist toastbrødet i en brødrister eller i ovnen.

Jeg serverede salaten på et fint fad, brødet i en brødkurv og kødet på et fint skærebræt. På den måde kunne vi alle selv samle vores sandwich, så vi fik dem præcis som vi ønskede. Det var et kæmpe hit! Jeg havde skåret lidt ekstra agurk og fetaost, samt serverede jeg også nogle cherrytomater til ungerne, da de ikke er til salat. Så var jeg sikker på, at de i det mindste også fik lidt grønt. Grønt skal der jo til!

2016-05-07 18.13.32

Ingen kommentar

Skriv et svar