Igår fik jeg en stærk træng til brunkager, hvilket måske er lige tidligt nok, med lidt over 2 måneder til jul. Jeg er dog ret sikker på, at vores unger ville have elsket en omgang hjemmelavet brunkager, men det må lige vente lidt endnu.
Istedet for at kaste mig ud i at lave brunkager, så kaste jeg mig istedet ud i et nyt morgenmadsprojekt, nemlig projekt julegrød.
Ideerne fløj rundt i hoved på mig – det der tankemylder er til tider ret skørt, men til sidst ente det ud i en ret så lækker brunkagegrød.
Det lyder måske lidt specielt, men det smager altså dejligt og giver en dejlig varm følelse af jul og nærvær – I love it!
Jeg elsker brunkager, så jeg havde givet den fuld smæk på brunkagekrydderiet, men det er altså et kraftigt krydderi, så start heller med lidt for lidt krydderi og tilføj så lidt ekstra. Det kan også gå hen og blive lidt for meget af det gode, hih.
Opskrift på lækker brunkagegrød
Print OpskriftIngredienser
- Havregrød:
- 1 dl havregryn
- 2 dl mælk
- 0.5 dl vand
- 0.5-1 tsk brunkagekrydderi
- Topping:
- Mandler
- Skiver af æble, lavet som æblegrød og vendt i lidt kanel
- 1 tsk Sukrin gold
Instruktioner
Kom havregryn, mælk, vand og brunkagekrydderi i en gryde, og kog op ved medium-høj varme, imens du rør i grøden.
Når grøden koger skrues der ned på lav-medium varme. Lad grøden simre til den har den ønskede konsistens og tag den så af varmen.
Top den varme havregrød med mandler, æble og 1 tsk Sukrin gold.
Noter
Brunkagekrydderi er kraftigt i smagen, så start med 0.5 tsk og smag eventuelt til med lidt ekstra.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar