Er der noget bedre end lækre svampede hjemmebagte kanelsnegle ? Det er der helt sikkert, men dette lækre stjernebrød, med en lækker kanel remonce går lige i hjertet på alle.
Vores ældste søn hjalp mig med at bage den skønne sag i søndags, da han er lige så glad for kage som jeg er. Han var meget utålmodig, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få den færdig. Heldigvis er den ikke alt for tidskrævende at lave og ungerne elsker at hjælpe.
Du skal bruge følgende til dejen:
- 50g gær
- 75g smeltet smør
- 3 dl lun mælk
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 600g mel
Sådan gør du:
- Smuldre gæren og udblød den i den lune mælk.
- Tilsæt smør og æg og pisk det godt sammen.
- Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det godt sammen i 5 minutters tid. Jeg brugte min køkken maskine.
- Lad dejen hæve tildækket i 30 min.
Du skal bruge følgende til remoncen:
- 260g blødt smør
- 260g sukker
- 8 tsk kanel
- 1 håndfuld revet marcipan
- 1 håndfuld hakket hasselnødder
- 1 håndfuld mørk hakket chokolade
Sådan gør du:
- Mix alle ingredienser godt sammen, og stil til side.
- Del dejen i 4 lige store stykker og rul dem ud med en kagerulle. De skal være ca 24 cm. Jeg måler gerne med en af vores tallerkner her hjemme, da de passer i størrelsen.
- Start med at lægge den ene dej cirkel på en bageplade og smør den med et godt lag remonce. Læg herefter en ny dej cirkel oven på og smør den med remonce, herefter gør du det samme en gang til. Slut af med at lægge den sidste dej cirkel på toppen.
- Her efter skal stjernen skæres ud, og det gør du på samme måde som du kan se i denne video på Youtube. Jeg får filmet min egen DIY hurtigst muligt og får lagt op af dette.
- Når stjernen er skåret ud og foldet som den skal, skal den hæve i yderligere 20 min.
- Stjernen bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca 20 min.
Lad stjernen køle lidt inden den serveres. Server brødet med en kop varm kakao med flødeskum. Mums.
Ingen kommentar