Andre lækkerier/ Opskrifter/ Vegetarisk

Opskrift på Indbagt camembert

Opskrift på Indbagt camembert

Indbagt camembert har en helt særlig plads i mit hjerte, ja det lyder måske underligt, men det har det altså! Hvis du ikke er til ost, så er det måske svært at sætte sig ind i, at ost kan være forbundet med glæde og kærlighed. Ost kan frembringe mange herlige følelser og indbagt camembert, frembringer mange glade minder hos mig.

Indbagt camembert

Det er første gang jeg har givet mig i kast med, at lave hjemmelavet indbagt camembert. Normalt har jeg købt de der æsker, man finder i frysemontrene i velassorterede supermarkeder, men det er slut fra og med nu. Hjemmelavet indbagt camembert er super nem at lave og så smager det, intet mindre end fantastisk. Der er ihvertfald fest i min mund, allerede fra første bid.


Så langt tilbage i tiden jeg kan huske, der har jeg været fan af ost. Jeg er overhoved ikke til alle typer ost, men jeg er med et godt stykke af vejen, bare de ikke lugter for kraftigt. Jeg har en meeget sart næse, så de oste der lugter, kommer ikke inden for vores 4 vægge, men jeg spiser dem gerne ude i byen. Man har vel lov til at være lidt sart, hih.

Da jeg var barn, var min far og jeg de eneste oste spisere i vores lille familie, min søster kunne med nød, vær med på nogle af de der børneoste, som smager mere af fløde end af ost. Det er sjovt nok også de oste, vores unger er gladeste for, I wonder why. Da vi kun var 2 oste spisere i familien, var der ekstra med ost til os, samt særlig far-datter hygge. Det jeg husker allerbedst, var når min far serverede indbagt camembert, det er som printet ind på min nethinde, hih, det var nemlig en ekstra luksus spise, som oftes indebar hygge, ferie og afslapning. Min far serverede det altid nytårsaften, som natmad til os begge, min mor og søster måtte tage til takke med noget andet. Så indbagt camembert bringer altid et smil frem på mine læber, da den bringer glade minder med sig.

Opskrift på Indbagt camembert

Print Opskrift
Serveringer: 6 Forberedelsestid: 25 minutter

Ingredienser

  • 1 camembert, skåret i 6 lige store stykker
  • 1 dl hvedemel
  • 2 æg
  • 5 dl rasp
  • 1 liter smagsneutral olie

Instruktioner

1

Kom mel i en skål, rasp i en anden skål og klæk æggene ud i en tredie skål. Pisk ægget godt sammen.

2

Vend hvert stykke camembert i mel, herefter i æg og rasp og derpå i æg og rasp igen.

3

Fritér osten i et par minutter i den varme olie, til de er gyldne og har en lækker sprød skorpe.

4

Lad din indbagte camembert dryppe af på lidt bagepapir eller køkkenrulle inden servering. TIP! Osten er brændende varm, så lad den gerne afkøle i et par minutter inden servering.

Noter

Jeg varmer olien op til omkring 170 grader når jeg steger min camembert.

Server den indbagte camembert med en god solbærsyltetøj og nyd den i godt selvskab. Der er virkelig intet som kombinationen af det sprøde ydre og den bløde og flydende midte. Prøv den, det er det hele værd og selv de knap så osteglade gæster vil elske det

Nem opskrift på indbagt camembert

Ingen kommentar

Skriv et svar