Drikke/ Opskrifter

Fredagscocktail – læskende bramble

opskrift på læskende bramble - brombær drink

Det er fredag, det har været en produktiv uge og nu ser jeg frem til en hyggelig aften, i selskab med mine 3 skønne unger, et lidt for stort glas hvidvin til aftensmaden, en god film i flimmerkassen og en fredags cocktail i hånden. Skal virkelig nyde at R ikke er hjemme og stilheden når ungerne er puttede, for det er så tiltrængt med en alene aften.

R var på cocktailkursus i forbindelse med julefrokost på hans arbejde, tilbage i december måned. R blev introduceret for nok en af verdens bedste drinks, som han så senere hen har introduceret for mig.

Sidenhen er den blevet indtaget jævnligt, hah det lyder næsten som om, at vi har et alkohol problem her hjemme, men det er altså ikke tilfældet! Vi ELSKE god mad og lækre drinks, så det går vi virkelig ikke ned på her hjemme.

Hvis du har fulgt lidt med på bloggen, så ved du, at jeg elsker alt hvad der er sødt og denne drink er absolut ingen undtagelse. Den er sød, men ikke for sød, den har stadig lidt syrlighed og hvis du ikke er til alt for søde drinks, så smag den til med lidt ekstra citronsaft. Det er simpelthen så nemt at tilpasse en drinks, så prøv dig frem, det kan ikke gå galt.

Hvis du aldrig har prøvet en Bramble før, så er det på tide. Det er drinken der straks sender tankerne hen imod varme himmelstrøg og smukke sandstrande. Når vi nu ikke kan fører det gode vejr hen til os, så må vi vel tage til takke med det næstbedste, følelsen af sol og sommer. Prøv en Bramble og kom straks i godt humør, hih.

Opskrift på Bramble

Læskende bramble

Print Opskrift
Serveringer: 1 Forberedelsestid: 5 minutter

Ingredienser

  • 2 cl brombær sirup
  • 4 cl gin
  • 3 cl citronsaft
  • 1 cl sukkerlage

Instruktioner

1

Fyld dit glas helt op med knust is.

2

Top op med brombærsirup, gin, citronsaft og sukkerlage. Rør rundt med et sugerør og husk at smage til!

3

Server straks.

Server den friske, farvefine og smagsgode Bramle, som en forfriskende cocktail en festlig aften, som en lækker velkomsdrink, eller nyd den ‘bare fordi’. Der skal vel ikke altid være en undskyldning, for at indtage en læskende cocktail, skal der ?

Nok verdens bedste Bramble

Ingen kommentar

Skriv et svar