Dessert/ Kager/ Opskrifter

Opskrift på himmelsk Nutella cheesecake

Opskrift på himmelsk Nutella cheesecake

OMG! Er du chokolade elsker og elsker en fløjlsblød chokolade creme, så er denne kage helt sikkert noget for dig. Min søde veninde gjorde mig endnu engang, opmærksom på en opskrift der var på Facebook, og som altid måtte jeg straks igang med at lave den. Det fortrød jeg på ingen måde!

opskrift på Nutella Cheesecake

Kagen er godkendt af en af mine andre søde veninder, og alle ungerne der har været forbi igennem disse påskedage. Det er så skønt at have lidt fri, så der er tid til at hygge med familie og venner, samtidig med at vi også kan få slappet lidt af, for det har vi virkelig haft brug for. Vi har overvejet inden for kort tid, at tage et par dage ned i mine forældre hus i Rom og få vores travle hverdag lidt på afstand. Det har både vi og vores unger helt sikkert rigtig godt af.

Kagen er ret nem at lave efter min mening og kræver ikke mange redskaber. Kagen skal bare laves i god tid, så den kan nå at sætte sig, da det ikke er en kage der skal bages i ovnen. Jubi, hvor jeg elsker kager der ikke behøver, at komme i ovnen. Kagen er meget tung, så man behøver ikke et stort stykke af den, så der er rigeligt til en flok mennesker i denne opskrift. Det er klart en kage for alle chokolade elskende, da man får stillet både sukker og chokolade craving på en gang.

Opskrift på nem Nutella cheesecake

Du skal bruge følgende til bunden:

  • 1 pakke Oreo kiks
  • 60 g smeltet smør
  • 1/4 cup hasselnødder
  • 3 spsk Nutella

Blendt alle ingredienserne godt sammen, til du står med en portion klistrede krummer. TIP! Tilføj lidt mere nutella hvis du synes, at krummerne er for tørre.
Pres krummerne godt sammen, i et jævnt lag i bunden og op ad siderne, på en 18 cm springform. Stil bunden på køl alt imens du laver fyldet.

Du skal bruge følgende til Nutella fyldet:

  • 400 g neutral smørost.
  • 1/2 cup flormelis
  • 1.5 cup Nutella
  • 100 g mørk chokolade

Hak chokoladen groft og kom det i en skål, sammen med halvdelen af nutellaen.
Smelt chokoladen og nutellaen sammen i microovnen i ca 1 minut, men tjek og rør godt hver 15 sek.
Rør den smeltet nutella-chokolade sammen med resten af nutellaen
Pisk smørost og flormelis godt sammen, til en let og luftig creme. Tilsæt nutallaen og pisk videre, til du har en let og luftig nutella creme.
Kom cremen hen over kiksebunden og glat fyldet ud, så du har en fin og glat overflade. Sæt den derefter tilbage på køl og lad den stå mindst 3 timer, men gerne natten over.

Du skal bruge følgende til topping:

  • 100 g mørk chokolade – groft hakket
  • 1/4 cup fløde 38%

Når kagen har sat sig, så er du klar til at lave topping.
Kom den hakkede chokolade i en skål. I en gryde varmes fløden op til kogepunktet hvorefter, at den hældes over den hakkede chokolade. Lad det stå og trække i mindst 3 minutter, før du begynder at røre i det. Rør det til en glat og skindende ganache.
Hæld den lækre ganache over kagen og pynt eventuelt med lidt groft hakket hasselnødder.

Serverings tip: Server med lidt frisk frugt og en god vaniljeis.

Rigtig god fornøjelse med at lave den lækre chokoladebombe.

Opskrift på lækker chokolade cheesecake

Prøv også min overdådige nutella cheesecake, hvis du ligesom jeg, har et svagt punkt for chessecake og nutella.


 

6 Kommentar

  • Reply
    Mette
    27. april 2015 at 20:00

    Den ser godt nok lækker ud:)

    Hvor stor en springform har du brugt?

    Og hvad svarer “en kop” til? Er det 1 dl?

    • Reply
      Camilla
      5. juni 2015 at 15:44

      Hej Mette

      Uhh, jeg har et decideret kop mål, men hvis du søger på google, så finder du helt sikkert svaret. Husk at målene variere da fylden/vægten på mel, sukker m.m ikke er ens 🙂
      Jeg brugte et ovalt ovnfastfad fra Eva trio, jeg mener at det er den størrelse der hedder 21 cm.

      Venlig hilsen
      Camilla

  • Reply
    Line
    4. april 2016 at 6:31

    Kan den fryses ned?

    • Reply
      Camilla
      4. april 2016 at 14:15

      Hej Line

      Jeg har ikke selv forsøgt at fryse den ned, og jeg tror desværre ikke, at den vil egne sig særlig godt til at blive froset ned.

      Venlig hilsen Camilla

      • Reply
        Line
        4. april 2016 at 15:45

        Okay. Øv. Men tak for svaret .

        • Reply
          Camilla
          6. april 2016 at 14:11

          Det var så lidt. Den kan sagtens holde sig i et par dage i køleskabet, så du kan med fordel lave den et par dage før den skal bruges.

    Skriv et svar