Opskrifter

Opskrift på french toast aka arme riddere

Opskrift på french toast aka arme riddere

Hvad kalder du de lækre bløde og sprøde stykker brød ? Jeg er mest tilbøjelig til at kalde dem for french toast, men måske du bedre kender dem som arme riddere. Uanset hvad du kalder dem, så smager de jo skønt.

Opskrift på de læksreste french toast

En omgang french toast får altid et bredt smil frem hos ungerne, som altid indtager dem med stor nydelse. Desværre bliver de serveret alt for sjældent, hvorfor ved jeg faktisk ikke, for de smager ubeskrivelig godt. De minder faktisk lidt om pandekager, eller måske gør de ikke helt, men efter min mening, så smager de lidt hen ad pandekager. De har en lækker og blød midte, samt et sprødt og indbydende ydre. Virkelig en perfekt tekstur, som vi stor nyder her hjemme.

De er super nemme at lave og forholdsvis hurtige også. Der skal ikke mange ingredienser til og du har garanteret de fleste, hvis ikke også dem alle sammen et sted i gemmerne. Det er meget forskelligt hvad man foretrækker at serverer sine french toast med, men jeg foretrækker en klat smør, sirup og frisk frugt, eller en omgang karamelliserede bananer. Mums, jeg tror vi skal have french toast en af de nærmeste dage.

Opskrift på french toast aka arme riddere.

Du skal bruge følgende: 

  • 6-8 stk daggammelt brød
  • 2 æg
  • 1 dl fløde, alternativt sødmælk
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 0.5 tsk kanel
  • knsp salt

Sådan gør du:
Pisk æg, fløde, vanilje, kanel og salt godt sammen.
Dyp begge sider af brødskiverne i blandingen, ikke for længe, men lige akkurat nok til at de bliver bløde og suger lidt af æggeblandingen til sig.
Steg brødet på en pande ved medium varme i rigeligt med smør, indtil de er sprøde og gyldne.

Server imens de stadig er varme og top med en god klat smør, sirup og lidt flormelis. Det er ihvertfald den amerikanske udgave af en omgang french toast. Du kan også gøre som jeg og server med frisk frugt eller en omgang karamelliserede bananer.

Rigtig god fornøjelse.

Opskrift på nemme arme riddere

 

 

Ingen kommentar

Skriv et svar