Disse dage, hvor landet er lukket ned, dagene er korte, vejret er dårligt og himlen mørk, er det ekstra svært at kommer ud af fjerne om morgnen.
Eller det er måske kun mig der har det sådan?
Men på de der helt mørke dage, altså dage som idag, hvor det bare har været mørkt hele dagen – så deprimerende. Er det perfekt, at kunne hygge om morgenbordet med levende lys, friskbagt grydebrød, blødkogte æg og hvad der ellers høre sig til.
En dag som idag, gør det faktisk ikke noget at være hjemsendt, så der er tid til at hygge lidt ekstra om familien. For det trænger de i den grad til.
Idag lavede jeg dette nemme grydebrød. Et æltefrit brød, bare fordi jeg var virkelig doven igår aftes og ikke gad bruge tid på æltning, og fordi jeg savner en nem opskrift på et lækkert morgenbrød.
Brødet blev lækkert og saftigt med en sprød skorpe. Det krævede nærmest ingen forberedelse og opvasken var minimal.
What’s not to like?
Nem opskrift på æltefrit grydebrød
Print OpskriftIngredienser
- 20g gær
- 6.5 dl vand
- 2 spsk honning
- 1 spsk groft salt
- 130g spelt mel
- 120g grahams mel
- 400g manitoba mel
Instruktioner
Dagen før om aften: Smuldre gæren og opløs i vand og honning.
Tilsæt mel og groft salt, og rør grundigt sammen.
Smør en Condibøtte eller en skål med lidt olie. Kom dejen over i bøtten/skålen og stil på køl og lad den hæve natten over.
Dagen efter om morgenen: Tænd ovnene på 250 grader varmluft. Sæt en støbejernsgryde ind i midten af ovnen, og varm gryde og ovn godt op.
Når ovnen og gryden er varm, tages den varme gryde ud af ovnen og låget tages af. Kom forsigtigt dejen ned i gryden. Læg låg på gryden og stil gryden tilbage i den varme ovn.
Bag brødet ved 250 grader i 30 minutter. Efter 30 minutter tages låget af og der skrues ned til 220 grader. Bag brødet i yderligere 15 minutter til brødet har fået en flot mørk gylden farve, en sprød overflade og slipper gryden uden problemer når du vender bunden i vejret på gryden.
Lad brødet afkøle på en bagerist.
Nyd brødet imens det stadig er lunt, med dit favoritpålæg.
Velbekome.
Ingen kommentar