Drikke

Nem og sund greenie smoothie

Nem greenie smoothie

K’s appetit er ikke hvad den normalt plejer at være, men det er der jo en naturlig grund til. Derfor får han lige præcis det han vil have at spise og drikke, uanset hvor sundt eller usundt det nu engang må være. Heldigvis er han så super fornuftig i øjeblikket, at han faktisk får spist forholdsvis sundt, når vi nu engang kan få noget i ham.

Måske det skyldes, at han den sidste måned ikke har måtte spise grøntsager grundet alt for højt calcium niveau, hvilket skyldes medicin m.m. Så han har nok savnet alt det grønne, selvom han ikke vil indrømme det.

De sidste par dage har han fået en grøn smoothie aka. greenie smoothie til morgenmad – efter patients eget ønske, sammen med en bolle med tandsmør og syltetøj. Man går aldrig galt i byen med tandsmør og syltetøj når det kommer til K, heh.

Faktisk så har jeg lavet en dobbeltportion af denne greenie smoothie, så der har været rester tilovers, som så er kommet på en flaske og stillet på køl. Den kan nemlig godt holde sig frisk og lækker i op til 2 dage på køl og bedst af alt, så holder den sin lækre og luftige konsistens. Den er dog udryddet længe før her hjemme. Her holder den typisk kun i et par timer, inden en af ungerne har tømt flasken – den smager altså også helt fantastisk.

Nem og sund greenie smoothie

Print Opskrift
Serveringer: 2 pers. Forberedelsestid: 5 minutter

Ingredienser

  • 1,5 håndfuld broccoli, frost
  • 2 håndfulde mango, frost
  • 1 lille banan, frost
  • 1 Cocofusion lime á 250 ml

Instruktioner

1

Kom alle ingredienserne i en blender og blendt til en glat og jævn smoothie. Hvis den er for tyk i konsistensen, så tilsæt lidt ekstra væske.

Noter

Du kan også lave denne lækre smoothie af frisk broccoli, mango og banan, i så fald tilsættes blot lidt isterninger.

Drik den lækre smoothie til din morgenmad, eller brug den som mellemmåltid en travl hverdag.

Rigtig god fornøjelse.

sommerlækker greenie til store og små

Ingen kommentar

Skriv et svar