Sidste uges madpakke har bestået af lidt forskelligt, efter Kian’s ønske. Samtidig har jeg fundet ud af, at hans madpakker er meget eftertragtet, for han har byttet mad på kryds og tværs, med nogle af de andre drenge fra klassen, hah. De er godt nok hurtige de små, men hvis det er det han vil, så er det det han gør. Jeg gider ikke være den sure mor, der fortæller ham, at han ikke må.
Sidste uge stod menuen på lækre foccasia boller. Kian’s favorit spise er pizza, så det undre mig ikke, at det var det han gerne ville have med. Kender jeg ham ret, så vare det nok ikke længe, før de igen står på menuen. Det har især været disse faccasia boller, der har været et stort hit i klassen, for ofte var det halvdelen af sådan en, der blev byttet imod noget andet, Kian har fundet interessant. Vi synes at det er lidt sjovt, at de bytter mad. Måske de skal med og deles ud i klassen, når han har fødselsdag om 6 mdr, nu hvor de er så populære.
Udover foccasia bollerne, har madpakken været fyldt med frugt og grønt. Hovedsageligt frugt, da Kian helst vil have en masse frugt med. Frugt og grønt delen variere vi hver dag, så madpakken ikke bliver alt for ens. Det tænker jeg må være lidt kedeligt. Kian er ikke så vild med gulerødder, som jo er perfekt som grønsag i madpakken. Jeg kan ikke fordrage gulerødder, så jeg vil på ingen måde tvinge mine unger, til at spise det. Derfor består hans grønsager i madpakken oftes af agurk, peberfrugt eller broccoli. Han elsker alt frugt, så der får han gerne det med, som er i højsæson og derfor er nemt, at finde i supermarkedet. I sidste uge har det været jordbær, vindruer, melon, banan, æbler og nektarin, som har været med i madpakken. Sidst men ikke mindst, har der været lidt forskellige godter i madpakken igennem ugen, for det skal man åbenbart have med i nutidens Danmark, hih. Godten variere jeg meget og i sidste uge, var det en müsli, fignestang, giffel eller en mini udgave af en hjemmelavet romkugle. Jeg ville så gerne have bagt nogle små godter selv, men jeg havde en forfærdelig hektisk uge, så det blev “kun” til hjemmelavet romkugler, hvilket vidst heller ikke var en dårlig ting. Alt i alt var Kian godt tilfreds med sine madpakker i sidste uge. Vi forsøger at gentage succesen i denne uge.
Ingen kommentar