Aftensmad/ Opskrifter

Lækker og farvefin quinoa salat med varmrøget laks

Lækker quinoa salat med varmrøget laks

Quinoa salat er blevet det nye sort her hjemme.

Jeg er personligt ret vild med den fine sorte quinoa, som giver en virkelig fin kontrast til en lækker salat. Alting behøver jo ikke altid at være, grønt, rødt, hvidt og gult – eller hvad farve basis salaten end har.

Jeg synes hurtigt, at alt bliver så ens i farverne, så jeg forsøger gerne at tilføje lidt nye kontraster, der samtidig bidrager med konsistens og lækker smag.

Denne quinoa salat er super nem at lave og smager helt vidunderlig. Selv ungerne var tosset med den.

Hvis du ikke er til fisk, så erstat eventuelt med kylling, men jeg vil nu stadig anbefale, at prøve den med varmrøget laks. For hvis du ikke allerede ved det, så skal vi faktisk spise 350g fisk om ugen, for at få dækket vores behov for fedtopløslige vitaminer. Det kan både indtages som pålæg eller som en bøf/steak/filet.

Nu blev det lidt nørdet og det var ikke lige meningen, så hvis du gerne vil vide lidt mere om det, så smid en kommentar, så vil jeg gerne gå lidt mere i dybden med det.

Salaten kan varieres i det uendelige, det er kun fantasien der sætter grænser, men denne version er en af mine personlige favoritter. Jeg elsker de forskellige konsistenserne, de fine farver og sammensætning af lækre smagsvariationer – mums.

nem opskrift på quinoa og bulgur salat

Lækker quinoa salat med varmrøget laks

Print Opskrift
Serveringer: 2 Forberedelsestid: 30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl sort quinoa, tør
  • 1 dl bulgur, tør
  • 2 dl edamame bønner
  • 1 agurk
  • Cherrytomater
  • 250g varmrøget laks
  • 1 bundt dild, hakket
  • 1.5 dl skyr
  • Evt. 2 spsk rygeost
  • Salt og peber

Instruktioner

1

Quinoa, bulgur og edamame bønner koges efter anvisning på pakken.

2

Halver agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær ud i små stykker.

3

Pil laksen fra hinanden ved hjælp af 2 gafler.

4

Lav en dressing af skyr, rygeost - kan undlades og dild. Smag til med salt og peber.

5

I en skål eller i et fad, vendes quinoa, bulgur, edamame bønner, agurk og cherrytomater godt sammen. Top salaten af med varmrøget laks og dressing on the side.

Den lækre salat er perfekt som frokost, men egner sig også godt, som en lækker og nem aftensmad, serveret med et glas iskoldt hvidvin.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

frisk sommersalat med quinoa og varmrøget laks

Ingen kommentar

Skriv et svar