Der er intet som en god start på dagen, så hvorfor ikke starte dagen, med en en sindsyg lækker omgang jordbær chiagrød ? Det er virkelig en god måde at starte dagen på og så smager det bare helt fantastisk. Jeg biksede den her lækre og syndige chiagrød sammen, lige inden jeg hoppede i seng og dagen efter, var den klar til servering. Nemmere bliver det da ikke.
Jeg lavede den her omgang jordbær chiagrød på skyr, men man kan garanteret også lave den på mandelmælk, yoghurt eller hvad du nu ellers skulle have i køleskabet. Der er ingen grund til at handle ind i dyre domme, når man kan bruge eventuelle rester i køleskabet.
Jeg lavede en lidt større portion, så der var en portion til både Rasmus og jeg selv. Den faldt i rigtig god jord hos Rasmus, så det er nok ikke sidste gang, at den er blevet bikset sammen. Egentligt er den her opskrift lavet ud fra konceptet ‘undgå madspild’, da jeg ryddede køleskabet for skyr og jordbær, som skulle bruges. Der er jo ingen grund til at lade god mad gå til spilde, jeg hader nemlig at smide mad ud.
Når men jeg vil for en gang skyld forsøge at holde dette indlæg lidt kort, så her kommer opskrift på den lækreste og nemmeste morgenmad, som er perfekt til de travle morgner, da den med fordel kan tages med på farten.
Opskrift på lækker overnight jordbær chiagrød
Du skal bruge følgende:
- 3 dl vaniljeskyr
- 6 stk jordbær
- 6 spsk chiafrø
Sådan gør du:
Blend jordbær og vaniljeskyr godt igennem, til du har en jævn og glat omgang jordbærskyr.
Tilsæt chiafrø, bland det godt sammen og stil det på køl natten over.
Næste morgen er din jordbær chiagrød klar.
Tag den ud af køleskabet og server den som den er, eller gør som jeg, top med lidt vaniljeskyr, friske jordbær og choc coated liquorice.
Lad dig endelig inspirere af opskriften og prøv dig lidt frem og tibage, med andre smagsvariationer. Der er intet som en sund, lækker og varieret morgenmad, man kan spise med god samvittighed.
Ingen kommentar