Det har ikke været jul uden at man har spist risalamande, så selvfølgelig var der risalamande til dessert juleaften. Jeg ELSKER risalamande og jeg kan snildt spise det på andre tider af året, men når det er jul er det som om, at det er lidt mere okay, at spise risalamande i store mængder, hih.
I år valgte jeg at forsøgte mig med en hjemmelavet kirsebærsauce, da jeg havde en lille pose kirsebær tilbage i fryseren. Det var faktisk ikke så svært som det lyder og det smagte utrolig godt. Jeg prøvede mig lidt frem, da jeg ikke rigtig kunne finde en opskrift på nettet, som jeg bare måtte prøve. Jeg tror også at det er en smagssag, hvordan man godt vil have sin kirsebærsauce. Nogle vil garanteret have flere kirsebær og andre mere sauce. Vi er dem der gerne vil have masser af den søde sauce og knap så mange kirsebær, så det er det resultat jeg har sigtet efter.
Vi holdt juleaften hjemme hos os selv i år og alt maden blev simpelthen så vellykket, især flæskestegen var et hit, den sad lige i skabet, så jeg håber virkelig at vi kan gentage succesen en anden gang. Det eneste der irritere mig er, at min risalamande blev lidt tynd i det, så det skal du lige se bort fra på mit billeder. Jeg ved simpelthen ikke hvad der gik galt, for jeg har aldrig haft det problemt før, men anyways den smagte præcis som den skulle, og det er jo enlig det vigtigste. Kirsebærsaucen blev sindsyg lækker hvis du spørg mig, så fremadrette vil der altid blive serveret hjemmelavet kirsebærsauce, til risalamanden juleaften.
Opskrift på hjemmelavet kirsebærsauce.
Du skal bruge følgende til kirsebærsaucen:
- 400g kirsebær fra fryseren
- 1 dl rom
- 3.5 dl vand – eller 2.5 dl vand og 1 dl appelsinsaft
- 1 vaniljestang
- 60 g rørsukker
- majsstivelse
Sådan gør du:
- Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Fordel dem let i rørsukkeret. Kom rørsukkeret med vanilje, rom og vand i en gryde. Kog det op og lad det simre i et par minutter.
- Tilsæt kirsebærene og kog op igen og ladet det simre i ca 10 minutter.
- Rør lidt majsstivelse i koldt vand og kom en smule i af gangen, indtil kirsebærsaucen tykner.
- Når saucen har den ønskede konsistens er den klar til servering.
Du kan med fordel lave saucen dagen før, så den blot skal lunes juleaften.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar