Morgenmad/ Opskrifter

Lækker opskrift på byggrød med bagte blommer, skyr og ristede hasselnødder

Lækker opskrift på byggrød med bagte blommer, skyr og ristede hasselnødder

Jeg har en kæmpe svaghed for grød. Jeg elsker grød i alle afskygninger og så snart muligheden melder sig, så er jeg at finde på en af grød restauranterne i KBH. Der er nu intet der kan få mit mundvand til at løbe, som en lækker cremet grød. Min morgenmad består hovedsageligt af en eller anden form for grød, med rigeligt topping i alle afskygninger. På det sidste har jeg forsøgt mig med, at lave grød på andre gryn, end de traditionelle havregryn. Jeg er virkelig blevet vild med en lidt mere grov grød, så lige i øjeblikket, bliver min morgengrød lavet på rug- og grovvalsede bygflager. Denne opskrift er lavet på govvalsede bygflager og giver en lækker og cremet byggrød. Prøv den, det er virkelig lækkert!

En af de første gange jeg spiste på Grød i torvehallerne, investerede jeg i deres kogebog. Den kogebog kan jeg på det varmeste anbefale, føj for den lede, hvor er der alt for mange lækre opskrifter! Jeg har langt fra været dem alle igennem, men de af opskrifterne jeg har været igennem, har været ufattelig gode.

Denne opskrift, som jeg vil dele med jer nu, er en af mine personlige favoritter. Denne grød er blevet lavet et hav af gange her hjemme, da både mand og unger er ret så tossede med den. Jeg laver derfor altid en stor portion, så der er nok til alle. Dette er en grød med lidt bid i, da den er lavet på bygflager, som er grovere end de traditionelle havregryn, som vi nok alle kender. Den grove cremede byggrød er toppet med en omgang skyr, ristede hasselnødder, og bagte blommer. Blommerne er helt fantastiske, de er bløde, søde og smager himmelsk. Blommerne er simpelthen prikken over i’et, men husk at de skal laves på forhånd og opbevares på køl.

Opskrift på lækker morgenmad bestående af byggrød med bagte blommer

Opskrift på byggrød med bagte blommer og ristede hasselnødder.

Du skal bruge følgende til byggrøden, til 1 pers: 

Sådan gør du:
kog alle ingredienserne op ved høj varme, imens du rør i grøden. Når grøden koger, skrues der ned på medium varme. Lad grøden simre til den har den passende konsistens. Jeg kan godt lide at den er lækker og cremet, det tager omkring 5-7 min. Smag grøden til med lidt salt.

Du skal bruge følgende til de bagte blommer: 

  • 1 kg blommer
  • 150g rørsukker
  • skal fra 1/2 citron
  • Kornene fra 1 vaniljestang

Sådan gør du: 
Tænd ovnen på 150 grader.
Skyl blommerne, halver dem og fjern stenene.
Placer blommerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Blommerne skal vende med den runde side nedad.
Blend rørsukker, vaniljekorn og citron skal, til det bliver en fin flormelis. Drys flormelissen over blommerne og bag dem i ca 1 time, indtil blommerne er blevet møre.
Opbevar blommerne i en lufttæt beholder på køl. De kan holde sig i 2-3 uger.

Du skal bruge følgende til ristede hasselnødder: 

  • 40g hasselnødder

Sådan gør du: 
Rist hasselnødderne på en pande ved medium varme, indtil de er blevet sprøde og let-brune.
Hak dem groft inden servering.

Tip! Du kan med fordel riste flere hasselnødder og opbevarer dem i en lufttæt beholder.

Servering:
Anret grøden i dybe tallerkner, top med 1 spsk skyr, bagte blommer og ristede hasselnødder.

Bon appétit.

Opskrift på sund og nærende morgengrød

Ingen kommentar

Skriv et svar