Aftensmad/ Opskrifter

Kyllingekødboller i spicy rød karry sauce

Kyllingekødboller i spicy rød karry sauce

Langt de fleste dage er kødfrie dage her hjemme. Det har vi egentligt kørt med i et par år nu og helt uden besvær. Ungerne har stadig deres faste maddage, hvor de bestemer menuen, og det er oftes på disse dage, hvor der er kød på programmet.

I sidste uge havde ungerne valgt vegetar retter, så da det blev min maddag, faldt valget på denne, alt for lækre ret med kyllingekødboller i spicy rød karry sauce.

Mums siger jeg bare.

Kyllingekødbollerne er lette i konsistensen og smager vidunderligt – de er ikke spicy. De er fyldt med lækre ingredienser, og til dem der lynhurtigt har skimmet ingredienslisten igennem, og allerede nu er på vej videre, fordi der skal bruges koriander. Bliv endelig på linjen!

Når korianderne hakkes og tilberedes på denne måde, så ændres smagen markant. Så til dem af jer, der lige som jeg, ikke kan fordrage koriander, så kan denne opskrift altså sagtens spises, hih. Og enda med største velbehag.

Spicy rød karry ret

De lækre kyllingekødboller, er her vendt i en spicy og cremet kokossauce, med grøntsager. Der er smæk på den røde karry, så hvis du ikke er til det krydrede køkken, så skær ned på mængden af rød karry.

Jeg bruger altid en lækker og cremet rød karry paste, fra vores lokale thai købmand, hvor der i den grad er smæk på krydderierne. Det kan godt anbefales, at købe en rød karry paste af god kvalitet, da dette bliver afspejlet i retten.

Kyllingekødboller i spicy rød karry sauce

Print Opskrift
Serveringer: 4 pers. Forberedelsestid: 40 minutter

Ingredienser

  • 500g hk. kyllingekød
  • 1,25 dl panko
  • 0.5 dl koriander, hakket
  • 1 tsk ingefær, revet
  • 2 forårsløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 3 spsk kokosolie
  • 1 rødløg, grofthakket
  • 1 rød peberfrugt, skåret i skiver på langs
  • 1 gul peberfrugt, skåret i skiver på langs
  • 2 tsk karrypasta med top
  • 1 dåse kokosmælk
  • Saften af 1 lime
  • Salt og friskkværnet peber

Instruktioner

1

I en skål tilsættes, hk. kylling, panko, koriander, ingefær, forårsløg, hvidløg og 0.5 tsk groftsalt og friskkværnet peber. Bland det hele rigtigt godt sammen med dine hænder. Form små kødboller i den størrelse du foretrækker og stil til side.

2

Tilsæt 2 spsk kokosolie på en pande og steg kødbollerne ved medium-høj varme, til de er brunet af og fået en lækker stegeskorpe. Hvis der ikke er plads til alle kødbollerne på en gang, så steg dem over 2 omgange. Kom kødbollerne over på en tallerken og lad det overskydende olie blive i panden.

3

Tilsæt yderlige 1 spsk kokosolie til den varme pande og tilsæt rødløg, peberfrugt og knsp groft salt. Sauter ved medium varme i ca 5 minutter, til grøntsagerne begynder at blive let bløde, men stadig har bid.

4

Tilsæt karrypasta og sauter i 2-3 minutter.

5

Tilsæt kokosmælk og kyllingekødbollerne og bland det hele godt sammen. Skru ned til medium-lav varme og lad det simre i 10 minutter, til saucen har tyknet og kødbollerne er gennemstegt. Husk at rør rundt i saucen af og til.

6

Tilsidst smages saucen til med saften fra 1 lime.

7

Server med brune ris og et drys grofthakket koriander.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

spicy rød karry med kyllingboller

Ingen kommentar

Skriv et svar