Bageværk/ Kager/ Opskrifter

Koldhævet kanelsneglekage med blåbærfyld

Koldhævet kanelsneglekage med blåbærfyld

Er du på udkik efter en kanelsneglekage på den der virkelig gode måde? Så er du kommet til det helt rette sted.

Jeg er en sucker for kanelsnegle og en kanelsneglekage topper ligesom, på en eller anden måde, en helt almindelig kanelsnegl – right? Jeg tror simpelthen det skyldes, at i en kanelsneglekage, bliver alt remoncen inde i kagen og bunden suger alt ekstra remonce, som eventuelt er ‘smeltet’ ud af sneglene – mums.

Det er altså en virkelig lækker og svampet sag.

Jeg har lavet denne kanelsneglekage med et lille twist. Ja, det har jeg jo faktisk gjort før, men denne gang har jeg lavet dem med blåbær, hvilket på ingen måde gør dem dårligere! Føj hvor er de altså bare alt for lækre.

Det lille fad med kanelsneglekagen røg på no time her hjemme. Både store som små var tossede med dem og jeg forstår dem virkelig godt. Sneglene er nemlige luftige, svampede og let kompakte på en og samme tid – giver det mening? Smagen fra både kardemomme og blåbær gør, at det hele går op i en højere enhed og der er kæmpe fest i munden allerede efter første bid.

Det jeg nok elsker aller mest ved denne kanelsneglekage er, at den er koldhævet. Nemmere bliver det næsten ik og så er det bare mega nemt, når ungerne skal have noget friskbagt med til uddeling i skolen, eller R med på arbejde.

Jeg er kæmpe fan af alt hvad der er nemt og samtidig også udstråler, at man har mega meget overskud. For lad os være ærlige, hvem elsker ik det?

Der er jo ingen der nødvendigvis ved, at du smækkede kagen sammen dagen før. Nej alle vil tro, at du har været mega tidligt oppe, for at ungerne kunne få en friskbagt kanelsneglekage med i skole og der er intet der udstråler overskud som det, heh.

Udspekuleret? Måske, men man må altså godt snyde – ihvertfald engang imellem, hih.

kanelsnegle med blåbær filling

Koldhævet kanelsneglekage med blåbærfyld

Print Opskrift

Ingredienser

  • Dej:
  • 15 g gær
  • 2.5 dl vand
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • 1.5 tsk kardemomme
  • Ca 500g hvedemel
  • 45 g blødt smør, skåret i små tern
  • Remonce:
  • 150g blødt smør
  • 1 tsk kanel
  • 1 spsk kardemomme
  • 80g farin
  • 80g sukker
  • 1 pose optøet blåbær fra frost
  • Pynt:
  • Glasur af flormelis og vand

Instruktioner

1

Dej: Rør gæren ud i vandet og tilsæt sukker, kardemomme og salt.

2

Tilsæt herefter hvedemel og smør over 2 omgange og ælt det godt sammen. Dejen skal være blød og smidig, men du skal stadig kunne arbejde med den i hånden. Skulle dejen være alt for klæg og klistret, så tilsætte lidt ekstra mel.

3

Lad dejen hæve lunt og tildækket i skålen i 1 timer.

4

Remonce: Alle ingredienserne, minus blåbær, blandes godt sammen og stilles til side.

5

Kanelsneglekage: Når dejen er færdighævet, vendes den ud på et let meldrysset bord.

6

Rul dejen ud til en firkant og smør remoncen ud i et jævnt lag.

7

Fordel de optøede blåbær i et jævnt lag oven på remoncen, men sørg for at holde dig ca. 5 cm fra kanterne.

8

Rul dejen sammen og skær sneglene ud i stykker af ca 3-4 cm i tykkelsen. Fordel sneglene i en smurt bageform på 30 cm eller i et ildfast fad.

9

Dæk kanelsneglekagen til og stil den på køl natten over.

10

Dagen efter tages kanelsneglekagen ud af køleskabet. Lad den hvile i 30 minutter ved stuetemperatur, inden den bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, i 25-30 minutter, eller til kanelsneglekagen er flot gylden.

11

Afkøl kanelsneglekagen på en bagerist og pynt med glasur.

De bløde snegle er svære at holde fingrene fra, men skulle der alligevel være lidt leftovers, så opbevar dem i en tætlukket beholder, eller eventuelt i en Istad plastpose fra Ikea med zip lukning. Så er sneglene stadig lækre og svampede dagen efter.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

verdens bedste kanelsneglekage med blåbær

Ingen kommentar

Skriv et svar