Vores ældste søn går til svømning mandag og fodbold tirsdag og torsdag. Der er ingen tvivl om, at det er fodbolden der har vundet hans hjerte. Han elsker også at svømme, men hans passion er uden tvivl fodbold.
I øjeblikket lever og ånder vores søn for fodbold. Jeg har aldrig oplevet noget ligende, jeg håber lidt at det bare er en fase, for nøj hvor er jeg ved at være lidt træt af, at alt drejer sig om fodbold. Så snart vi er kommet hjem fra arbejde, børnehave og vuggestue, løber Kian op på sit værelse og skifter til fodbold tøj. Når han har skiftet så hopper han i haven og spiller fodbold til vi skal spise aftensmad, hvorefter han hopper i haven igen, intil han skal i seng. Det er skønt at han elsker at være ude, så det skal vi bestemt ikke brokke os over. Han er utrolig god til at spille med sig selv og han lever sig virkelig ind i spillet. Hvis det regner, eller vejret generelt bare er lidt dårligt, så skal vi se fodbold i fjernsynet, hvis der ingen fodboldkampe er i fjernsynet, så skal vi se gamle kampe på Ipad’en. Alt der bliver snakket om er fodbold og der er bare ingen tvivl om, at fodbold fylder meget i vores “lille” store drenges hjerte.
Som altid overforkæler jeg vore unger, det er der jo intet nyt i. Jeg har ikke meget forstand på fodbold, så det har enlig været svært for mig, at finde ud af hvad vi skulle købe, men så er det jo godt at Rasmus har helt styr på det. Det har været lidt af en udfordring, at fine noget fodbold tøj til en dreng på 6 år. Der er ikke mange steder der har fodboldtøj til børn og hvis de har, så er størrelse 6-8 år udsolgt. Måske det bare er mig, der er dårlig til at google mig frem til de rette shops. Vi har været i et par butikker, men der var det virkelig dyrt, hvis de havde noget ned i de størrelse vi skulle bruge, så det droppede vi. I sådanne tilfælde er det skønt, at man kan shoppe på nettet, så man er sikker på at man ikke går glip af et godt tilbud.
Jeg fandt 2 shops, hvor der var det vi ikke kunne leve uden. Nu hvor Kian spiller fodbold 2 gange om ugen, samt hver dag hjemme i haven, skal der alligevel en del fodboldstrømper samt tøj til, at kunne holde ham kørende lidt. Jeg faldt over hjemmesiden Unisport, hvor jeg fandt en 3-pak nike træningstrømper til 99,- og 2 pakker til 169,- så vi købte 2 pakker. Det viste sig så da de kom frem, at de overhoved ikke var gode nok, efter Kian’s mening. Det var absolut ikke rigtige fodbold strømper, for fodboldstrømper er lange og går altså helt op af skinnebenet, ligesom hans Hummel fodbold strømper gør! Så det er altså kun Hummel strømper der dur, har jeg kunne konstatere. Men altså de andre er fine nok, når han træner inde døre, så dem beholder vi alligevel.
Vi faldt også over hjemmesiden billigsport24, som havde en masse skønne tilbud på Hummel træningstøj, for det er jo det eneste er dur. Jeg synes at det er lidt sjovt, at en dreng på 6 år, allerede har et favorit mærke, men han har det jo nok ikke fra fremmede. Jeg er også kæmpe fan af Hummel, så jeg forstår ham udemærket godt. Der var desværre et par af de sæt vi kikkede på, som var udsolgt i hans størrelse, så vi fandt nogle andre skønne træningssæt, som han kan bruge her til sommer, samt en ny lille smart taske fra Hummel til 149,- han kan bruge når han skal til træning. Vi købte 2 træningssæt, 1 sæt bestående af en t-shirt i en flot blå farve med sorte short, samt et sæt bestående af en t-shirt i en flot grøn og neongul farve og sorte shorts. Begge sæt er selvfølgelig fra Hummel og kostede kun 299,- pr sæt. Normalprisen er 400,-
Begge firmaer leverede hurtigt og vi vil klart vende tilbage til disse 2 shops, nu hvor vi ved at de leverer hurtigt, har en god service, samt et godt udvalg til de små drenge. Vil klart anbefale dig at tage et kik på disse shops, hvis du har samme problem som mig, med at finde noget ordentligt udstyr til sådan en “lille” fyr. Vi vender frygtsomt tilbage i løbet af et par måneder, når Kian er vokset ud af sit nuværende fodbold tøj.
Ingen kommentar