Drikke

Fredagscocktail – Timian og citrus kærlighed

Timian og citrus cocktail

Iaften når jeg kommer hjem fra arbejde, kommer jeg hjem til et tomt hus. R er ude med sit arbejde, K er hos en kammerat, A er på hyttetur og lille L er nede hos R’s søster, svoger og alle deres mange børn, som L elsker at lege med.

K og L skal hentes på et tidspunkt, men når de engang er puttet i aften, så skal jeg altså have mig sådan en lækker cocktail her.

Mums en lækker herlighed.

Den er mega nem at lave, smager af sommer og sol – hverken for sød eller for sur, og så er den altså også ret fin at se på – what’s not to like?

Timian og citrus kærlighed

Print Opskrift
Serveringer: 1 glas Forberedelsestid: 5 minutter

Ingredienser

  • 4 cl gin
  • Lemonade, Lemonaden er kogt med kornene fra 1 vaniljestang
  • Saften fra 1/2 citron
  • Frisk timian
  • Knust is og timian til pynt.

Instruktioner

1

Fyld dit glas med knust is. Hæld over med gin, nulder den frisk timian let mellem hænderne så smagen frigives og top op med lemonade og citronsaft.

2

Find din shaker frem og kom glassets indhold i shakeren. Giv det hele et ordentlig shake.

3

Top dit glas op med knust is igen. Si indholdet tilbage i glasset, top op med lidt frisk timian.

Nyd den sommerlæskende cocktail i godt selskab. Server den eventuelt som en velkomstdrink – dine gæster vil elske dig for det.

Rigtig god fornøjelse.

sommerlæskende cocktail

Ingen kommentar

Skriv et svar