Jeg bliver simpelthen nødt til, at slå et slag for de her små mundrette fastelavnsboller. Det er hundrede år siden, at A og jeg lavede dem, men derfor skal du jo ikke snydes for opskriften. De er både farvefine og smagsgode – faktisk så får de mundvandet til at løbe lidt ekstra, så skynd dig at scrolle ned til ingredienslisten, så du kan få handlet ind til dem i en fart!
Her hjemme går vi aldrig ned på fastelavnsboller, og det har efterhånden udviklet sig til en del forskellige opskrifter til bloggen. Udvalget og smagskombinationerne er uendelige og jeg har ofte svært, ved at styrer mit tankemylder, når det kommer til kage. Jeg har så mange gode ideer – men så lidt tid, så meget af mit tankemylder bliver desværre aldrig realiseret, men enkelte ting bliver heldigvis bragt til live. I dette tilfælde, blev disse mundrette fastelavnsboller bragt til live – halleluja for det!
Jeg har tidligere arbejdet med vandbakkelser, så det er derfor ikke et ord der skræmmer mig mere. Hvis du aldrig har arbejdet med vandbakkelser før, så kom endelig i sving – det er slet ikke så svært, som det måske synes ved første øjekast. A og jeg besluttede at fylde de små vandbakkelser med en lækker og let nougatmousse – en af dem der virkelig får mundvandet til at løbe, og en lækker – let syrlig, solbærkompot. Solbærkompotten er lavet på gefuhlen, så smag dig endelig frem undervejs, så den passer til dig. Hvis du ikke gider lave en hjemmelavet solbærkompot, så køb en af de gode solbærmarmelader, det er et rigtig fint alternativ.
Opskriften giver en stor portion og de opbevares bedst på køl. Dog skal du lige være obs på, at det lækre og sprøde ydre, bliver lidt blødt efter et par timer i køleskabet, så jeg vil anbefale at spise dem alle på en gang, hih. Ej spøg til side, men den er nu god nok – ydret mister sin crispyness efter et par timer på køl, så hav lige det in mente.
Fastelavnsboller af vandbakkelser med nougatmousse og solbærkompot
Print OpskriftIngredienser
- Til krakeleret lilla dej:
- 60 g smør, blødt
- 70 g lyst rørsukker
- 65 g hvedemel
- 1-2 spsk Acai powder fra Bodylab
- Til vandbakkelse:
- 150g smør
- 3 dl vand
- 1 knsp salt
- 2 spsk sukker
- 150g hvedemel
- 3 æg
- Til solbærbærkompot:
- 100g solbær, direkte fra frost
- 1 spsk vand
- 2-4 spsk sukker
- Til nougatmousse:
- 150g nougat
- 1/2 dl mælk
- 3 blade husblas
- 1/4 L piskefløde
Instruktioner
Sådan laver du krakeleret lilla dej:
Ælt smør, rørsukker, acai powder og mel godt sammen med hænderne. Rul dejen ud imellem 2 stykker bagepapir – 2-3 mm tykkelse. Læg dejen i fryseren imens du laver vandbakkelserne. Så er dejen langt nemmere at arbejde med.
Sådan laver du vandbakkelser:
Smelt smør i en gryde og tilsæt vand. Lad det koge op i gryden.
Tilsæt salt, sukker og mel under omrøring.
Rør rundt i dejen i ca 2-3 minutter, stadig ved høj varme.
Lad dejen køle lidt af i gryden og rør i gryden af og til.
Rør et æg i dejen ad gangen. Rør ægget helt ind i dejen, inden du tilsætter det næste æg.
Kom dejen i en sprøjtepose og afsæt små vandbakkelser på en bageplade, beklædt med bagepapir.
Tag din krakelerede dej ud fra fryseren og udstik små runde bunde af 5 cm i diameter - eller hvad der lige passer i størrelsen til dine små vandbakkelser, bare husk, at dine vandbakkelser vokser/hæver i ovnen. Placer de runde bunde oven på hver vandbakkelse.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i 25-30 minutter, eller til de er flotte gyldne. Det er vigtigt, at du ikke åbner ovnen undervejs, da dine vandbakkelser kan falde samen.
Sådan laver du solbærkompot:
Kog bær, vand og sukker hurtigt op og lad det koge i 3-4 minutter. Hvis der ikke er nok væske ved, så tilsæt lidt ekstra vand. Smag til og tilsæt eventuelt lidt ekstra sukker.
Køl solbærkompotten af.
Sådan laver du nougatmoussen:
Udblød husblassen i rigeligt koldt vandt.
Varm mælken op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og smelt husblassen i den varme mælk.
Skær nougaten i små stykker og rør den i den stadig varme mælk. Pisk det godt sammen, til du har en jævn og glat nougatmasse.
Stil nougatmassen til side og lad den køle ned til stuetemperatur. Massen må ikke begynde at stivne.
Pisk 1/4 L fløde til flødeskum og vend den i nougatmassen.
Stil nougatmoussen på køl i et par timer, så den kan nå at sætte sig.
Sådan samler du dine fastelavnsboller:
Kom solbærkompot og nougatmousse i hver sin sprøjtepose.
Lav et lille hul i bunden af hver vandbakkelse. Klip et hul i sprøjteposen til solbærkompotten og fyld vandbakkelserne med en lille smule solbærkompot.
Gentag nu med nougatmoussen, men denne gang skal du fylde dine vandbakkelser helt op.
Så snart alle dine vandbakkelser er fyldt, er de klar til at blive spist.
De små børnefingre her hjemme, har svært ved at holde fingrene for sig selv, så her hjemme forsvinder sådan en omgang fastelavnsboller alt for hurtigt – jeg forstår dem godt. De smager helt fantastisk.
Rigtig god fornøjelse.
2 Kommentar
Christina
13. februar 2019 at 17:20Hold op hvor er de flotte! 🙂
Camilla
13. februar 2019 at 18:07Hej Christina
Tusind tak for de rosende ord ❤️
Mvh Camilla