I fredags var det grundlovsdag, også kaldet fars dag hvilket betyder, at far skal forkæles med lækre gaver. Vi er ovenud lykkelig for vores far aka Rasmus, han er jo ikke min far, hih. Han er den bedste far og kæreste, selvom han til tider godt kan blive lidt for meget, så skal jeg bare huske på, at jeg ikke ligefrem er den nemmeste, at leve sammen med.
Jeg er sikker på, at Rasmus er den bedste far og kæreste der findes. Han hjælper med ungerne, med maden, med rengøring og med mit arbejde hvis det hele brænder på. Jeg er så taknemlig for, at han er en del af vores liv, så det skal fejres med lækre gaver og forkælles. Jeg skal nok fortælle meget mere om vores dag i et senere indlæg. I det her indlæg havde jeg påtænkt mig, at fortælle lidt om de lækre gaver, vi gav Rasmus i fredags.
Jeg havde købt en ny parfume til Rasmus, da jeg synes at han trængte til en ny. Måske et venligt vift med en vognstang, men jeg synes altså at han og jeg trængte til lidt nyt. Så havde jeg også købt lidt lækre skønhedsprodukter fra Milk & Co. De laver nemlig også rigtig lækre produkter til mænd og nu hvor jeg er blevet svært afhængig af mine produkter og ungerne af deres, så måtte far da også have nogle.
Jeg have købt en lækker Face Wash + Scrub, som Rasmus allerede er blevet glad for og jeg kan allerede se hvilke forskel den gør på hans hud, så den kan klart anbefales. Den indeholder valnøddeskal og jojoba estere til at rense i dybden, samt brune alge ekstrakter til at rengøre og berolige huden. Den dufter dejligt af rosmarin og mynte.
Ultra Light Moisturiser, som er en ret lækker ansigts creme, som Rasmus også er blevet glad for. Hans hud bliver silkeblød hvilket jeg er ret vild med. Kan klart anbefales. Cremen er beriget med DuraQuench, der ligesom navnet antyder, fugter og giver langvarig hydrering af huden. Creme garanterer en synlig forbedring ved tør hud, hvilket resulterer i en glattere og mere strålende teint.
Body Wash giver lidt ligesom sig selv. Det er en lækker let skummende sæbe, som efter min mening også dufter skønt. Den kan klart anbefales til ham der godt kan lide lidt ekstra luksus.
Sidst men ikke mindst fik han også en Sports Moisturiser med SPF30. Det er en hurtigt absorberende, ikke fedtende fugtighedscreme, som er perfekt til hverdagsbrug. Den er fuld af vitaminer og antioxidanter, den er vandfast i op til 4 timer og giver en bredspektret beskyttelse ved den ultimative dag i solen. Udviklet til udendørs – og aktive mennesker. Denne Sports Moisturiser er rig på aloe vera, som beroliger huden og vitamin E, som giver fugt og efterlader huden glat og blød.
Rasmus er indtil videre blevet rigtig glad for produkterne og jeg kan klart se en forbedring i hans hud. Rasmus har en lidt tør hud, så han har brug for nogle lækre cremer til at få bugt med problemet, hvilket indtil videre lader til at Ultra Light Moisturiser cremen klare til bravour.
Ingen kommentar