Barcelona var en drøm og vi kunne snildt, have brugt flere dage i den fortryllende by.
Næste gang bliver der uden tvivl prioriteret lidt flere dage.
Bortset fra at flyet var en time forsinket alle fra start af, så gik turen der ned ganske smertefrit. R og hans kammerat – onkel N, ventede pænt og en smule utålmodigt på mig i lufthavnen, hvor de selv var blevet sat af, et par timer forinden. Deres business uge startede og sluttede i lufthavnen, hvor gruppens møde punkt var. Hvor meget de har fået arbejde kan helt sikkert diskuteres, men jeg er slet ikke i tvivl om, at de har været ret så underholde, for resten af den store forsamling.
Største delen af gruppen skulle hjem med det fly jeg ankom med og det viste sig senere på dagen, at flyet var blevet yderligere et par timer forsinkede derfra – godt jeg ikke skulle med hjem på den afgang, 1 times forsinkelse var mere end rigeligt for mig!
R havde aftalt med resten af flokken, at vi ville joine dem til frokost, hvilket egentligt ikke var en del af min oprindelige plan, meeen af og til må man bare go with the flow, så jeg fulgte pænt med uden brok.
Jeg havde som altid, en lang liste over seværdigheder, madsteder og ting jeg godt ville opleve. Vi fik set og oplevet det meste, men størestedelen af spisestederne må jeg have til godt til næste gang. Der er ikke nok timer i døgnet, hvilket begrænser mængden af mad der kan indtaget. Trods der blev gået imellem 20-25 km om dagen, så blev sulten bare ikke større – satans!
..
Barcelona har virkeligt vundet mit hjerte, helt konkret hvorfor er egentligt svært at svare på, men det er noget med folkefærdet, maden, bygningerne og i det hele taget bare byen i sig selv. Vi skal SÅ meget tilbage igen, næste gang skal det bare ikke ramle ind i en søndag, hvor hele byen mere eller mindre er lukket – chokkerende og så alligevel ikke, nu er vi blevet det klogere til næste gang.
Næste gang skal der også bookes et hotel med en rooftop pool, hvor solens varme stråler kan nydes – stranden i Barcelona er ikke lige os, men det kan selfølgelig nå at ændre sig til næste gang. Måske hotellet også godt må ligge i det gotiske kvarter, ligesom vores hotel denne gang gjorde. Det kvarter var vi ret vilde med, men hvis du kan anbefales et andet godt kvarter, så smid endelig en kommentar.
…
Planen var egentligt, at vi skulle have en hyggeligt kæreste tur, en tur fyldt med kærlighed, masser af kvalitetstid, langsome morgener og lækker mad i lange baner, men det ente faktisk med, at blive en del mere socialt end først ventet. Men ved du hvad, det var faktisk skønt, et frisk pust og ret tiltrængt, at kunne være social uden unger – voksen tid er så undervurderet.
Hver aften mødtes vi alle sammen til drinks og lækker mad, smadder hyggeligt. Morgenerne og eftermiddagene havde vi for os selv, hvor der blev tanket godt op kærestekontoen.
Nu er der fornyet energi, til atter at gå den travle hverdag i møde med – skønt.
…
Inden jeg smutter igen, så har jeg lige nogle enkelte spisesteder, som jeg på det varmeste kan anbefale.
For et bedre overblik:
1. Morgenmad
2. Frokost og aftensmad
3. Dessert og lækre drinks
———————————————————————–
1.Morgenmad
Sted: Flax & Kale
Adresse: Pris: $$-$$$
Helt fantastisk morgenmad i skønne omgivelser – prøv det!
Flax & Kale er meget stort, moderne indrettet, ungt publikum, masser af plads til loftet og med en fed stemning. Menukortet byder på alt hvad hjertet begære, til fair priser. Maden er smuk at se på og smager helt fantastisk. Her er hurtig servering og venlig betjening.
———————————————————————–
2. Frokost og aftensmad.
Sted: Cuines Santa Caterina
Adresse: Mercado de Santa Caterina, Avinguda de Francesc Cambó, 16, 08003 Barcelona, Spanien.Pris: $$-$$$
Lækker og eksklusiv restaurant i moderne stil, fuld af liv, glade mennesker og en skøn stemning. Der var hurtig servering – selv ved stort selskaber, venlig betjening, priser til den lidt høje side, men fair og utrolig lækker mad.
———————————————————————–
Sted: Mercat de la Boqueria
Adresse: La Rambla, 91, 08001 Barcelona, Spanien.Pris: $-$$
Stort market med hyggelige små madboder – dog en del af de samme, et pulserende tempo og fantastisk stemning.
———————————————————————–
Sted: La Pineda Xarcuteria
Adresse: Carrer del Pi, 16, 08002 Barcelona, SpanienPris: $$-$$$
En skjult lille perle på en hyggelig lille sidevej, til en ellers pulserende og meget tætpakket gade.
Det er et småt, intimt og virkelig autentisk sted, med den lækreste mad – især deres tapas platter kan anbefales. Stemning er hyggelig priserne fair og servicen helt i top.
———————————————————————–
Sted: National Burger
Adresse: Carrer Nou de la Rambla, 22, 08001 Barcelona, Spanien.Pris: $$-$$$
Hyggelig restaurant med skøn stemning og fantastisk service. Maden blev hurtigt serveret, gavmilde portioner, fair priser og udsøgt mad.
Jeg kan på det varmeste anbefale deres bøffer, mums.
———————————————————————–
Sted: Tosca Palau
Adresse: Carrer de Sant Pere Més Alt, 8, 08003 Barcelona, Spanien.Pris: $$-$$$
Hyggeligt lille sted med skøn atmosfære i smukke omgivelser, fremragende service, hurtig servering, alt for lækkert mad og fair priser.
———————————————————————–
3. Dessert og lækre drinks.
Sted: La Pastisseria Barcelona
Adresse:
Er du i Barcelona og har en sød tand, så er dette sted lige noget for dig. Kagerne er et kunstværk i sig selv – utrolig smukke og smager helt vidunderligt. Priserne er fair og betjeningen venlig.
———————————————————————–
Sted: Antic Teatre – Espai de Creació
Adresse: Carrer de Verdaguer i Callís, 12, 08003 Barcelona, SpanienPris: $
En skjult perle i et ellers turister område. Dette er en skøn baggård med masser af plads, mange lokale, en fed og pulserende atmosfære, skønne drinks til gode priser og en fin betjening.
———————————————————————–
Hvis du har nogle gode spisesteder i ærmet, så smid dem endelig i kommentarfeltet. Især de der små hyggelige steder, med autentisk tapas og mange lokale er noget vi elsker.
Ingen kommentar