Morgenmad/ Opskrifter

Bagt grød med bær og kerner

Bagt grød med kerner og bær

Bagt grød er en af de bedste ting jeg ved.

Desværre er det i øjeblikket alt for sjældent, at det er på menuen – MEN, det blev der lavet om på idag.

Bagt grød er perfekt, når du trænger til lidt ekstra luksus i hverdagen. For bagt grød er altså bare lidt ekstra luksuriøst, ihvertfald hvis du spørg mig. Den er lige et step over den almindelige – til tider, lidt kedelig havregrød. Godt nok kan havregrød være noget af det bedste i verden – ja, du kan jo bare tjekke bloggen ud, og især hvis du har køkken- og køleskab fyldt med alverdens lækre toppings. Se det er noget der kan få enhver kedelig havregrød til at shine, MEN.. man kan altså godt gå hen og blive lidt træt af den sædvanlige havregrød i længden og når det sker, så er det godt at dette fantastiske alternativ finde.

Bagt grød er en virkelig lækker spise, der giver en dejlig mæthedsfornemmelse og bringer et stort smil frem på læberne – perfekt til en afslappet søndag, der skal spices lidt op med en omgang luksuriøs comfortfood.

Opskriften er super simpel og den bikses lynhurtigt sammen – what’s not to like?

Bagt grød med bær og kerner

Print Opskrift
Serveringer: 4+ Forberedelsestid: 40 minutter

Ingredienser

  • 3 dl havregryn
  • 2 spsk sukrin
  • knsp salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk kanel
  • 2 spsk chiafrø
  • 1 dl mandler
  • 1 dl græskarkerner
  • 3 dl bær, frost
  • 3 dl mælk
  • 2 dl æblemos

Instruktioner

1

I et lille ovnsfast fad, røres alle de tørre ingredienser godt sammen.

2

Tilsæt herefter de våde ingredienser og rør godt igen.

3

Bag grøden i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 30-40 minutter, eller indtil overfladen er blevet fast og gylden.

Der er rigeligt med grød til vores lille familie på 5, naturligvis afhængig af portionsstørrelsen.

Hvis du har rester tilbage af den lækre bagte grød, så gem dem til dagen efter, hvor du igen kan varme grøden op. Varm grøden op ved 150 grader i 10-15 minutter, hvorefter du igen kan indtage en lækker og lun grød, som smager lige så fantastisk som dagen før.

Server grøden som den er, eller gør som os og top med et lille skvat vaniljecreme.

Vaniljecremen forvandler den lækre og luksuriøse morgengrød, til en ekstra luksuriøs udgave, der mere minder om en himmelsk dessert, hih.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Lækker opskrift på bagt grød med bær og kerner

Ingen kommentar

Skriv et svar