Inspiration

Afslappet søndag

prinsesse Alina

De sidste mange weekender har været travle weekender, så i søndags var det bare så rart, at kunne slappe af og tulle rundt og lave ingen ting. Det er altså lige mig, det der med at lave ingen ting.

Alina og Linus legede med deres kostumer, tegnede, lavede modellervoks og hyggede sig. Det var så rart, at se dem hygge sig sammen på denne måde. Det er ikke tit, at de hygger sig så meget i hinanden selvskab, i en travl hverdag. Vi burde indføre lidt flere af denne slags dage, i vores ellers travle uger.

Linus

Jeg fik bagt en meget lækker chokoladekage med crunch, som kommer på bloggen en af de nærmeste dage, og så fik jeg tid til at tage lidt billeder af vores unger. Alina og Linus er de vildeste linselus, så de stod klar med det samme til at få taget billeder. Kian er derimod ikke så meget til, at få taget billeder i øjeblikket, så han gemte sig i stuen med sin far. Jeg fik dog et par meget gode billeder af ham alligevel.

far og søn hygge

Kian går til fodbold om søndagen, og er ind til videre rigtig glad for det. Det er gerne Rasmus der tager til fodbold med ham, da jeg ikke har en dyt forstand på spillet eller reglerne. Desuden synes jeg at det er rigtig godt, at det er noget de 2 kan gøre sammen, uden resten af os behøver at være til stede. Jeg synes også selv, at jeg fortjener at have søndagen fri, når det nu er mig der står for ungernes sport mandag og tirsdag.
Da Kian kom hjem fra fodbold ringede min far, altså Kian’s morfor, og spurgte om han ville med ind i parken og se FCK spille. Det ville Kian rigtig gerne, og det endte med at min far købte et familie guldkort til dem vær, så nu skal de 2 rigtig mandehørme de næreste mange søndage. Kian var helt høj af oplevelsen da han kom hjem om aftenen, så der er ingen tvivl om at de guldkort har været en god investering. Han tæller allerede ned til næste kamp de skal ind og se. Det er så hyggeligt, at han kan hygge på den måde med sin morfor. Kian er en lidt sensitiv dreng, så jeg synes at det er så skønt at min far gør dette med ham. Det er utroligt så stor forskel der kan være på ens unger. Kian er en rigtig god dreng, han er ærlig, opføre sig ordentligt, meget aktiv, høre efter hvad der bliver sagt, selvom der selvfølgelig godt kan komme lidt brok fra ham, han er utrolig sensitiv og ufattelig dårlig til at lyve.

Alina 4 år

Alina er Kian’s totale modsætning. Alina er en rigtig sød og kærlig pige, meget kreativ, god til at fordybe sig, utrolig aktiv og omsorgsfuld. Alina derimod lyver så det basker, høre nærmest aldrig efter, er stædig som et æsel og utrolig stærk, så man skal ikke komme op og slås med denne lille prinsesse. Alina skal takles på sin helt egen og særlig måde. Alina har en utrolig stærk personlighed og er virkelig dominerende, men samtidig har hun brug for en masse kærlighed og omsorg, hvilket vi hurtigt kan glemme, fordi hun fremstår som så stærk en pige. Jeg er sikker på at Alina er født til at være leder/chef, det vil hun egne sig SÅ godt som.

Linus 1,5 år

Linus er stadig så lille, så hans personlighed er først ved at skinde rigtigt igennem nu. Linus er en rigtig sjov lille fyr, men han er svær at finde ud af. Der er ingen tvivl om at han er den mindste i familien. Linus kan slippe afsted med nærmeste alting, og det værste er næsten at de 2 store bare lader ham gør det. Linus har sin helt egen charme, der gør at han er svær at sige nej til ham. Han smiler og griner på sin helt egen måde, så ens hjerte smelter. Samtidig er han så også en lille djævel. Han har det vildeste temperament, hvilket de 2 store også har, men Linus er bare lige nummeret værre end deres. Han bliver SÅ hidsig hvis tingene ikke går efter hans hoved, og ungen kan skrige i nogle tonehøjder, som er helt der oppe hvor det nærmest kun er hundene der kan høre ham. Han skal nok blive “sjov” når han bliver stor. Jeg glæder mig så meget til at han bliver lidt større og vi rigtig kan lære hans personlighed at kende.

Jeg elsker at have så forskellige børn, og se hvordan de udvikler sig.

Ingen kommentar

Skriv et svar