Idag er første rigtige feriedag for mig. Godtnok er jeg blevet hjemsendt på lønkompensation i torsdags, men idag har jeg officielt ferie. Jeg har ferie hele denne uge og fra næste uge, er jeg så igen hjemsendt.
Jeg er virkelig ikke god til at være hjemsendt. Jeg får pip i kasketten af at være hjemme. Jeg elsker at arbejde og jeg elsker min familie, så for alles skyld, håber jeg ikke, at denne lockdown bliver forlænget. Jeg har dog en dårlig mavefornemmelse og må nok sande, at den jo nok bliver forlænge med et par uger…
Jeg er normalt super optimistisk på det punkt, men i takt med at smittetrykket stiger og der er flere og flere der bliver indlagt, så daler mig optimisme.
R har været hjemsendt siden d. 1 marts 2020 og de har netop fået af vide, at de tidligst må komme tilbage på kontoret igen d. 1 marts 2021 – det for sindsygt! Det betyder, at han har været hjemme i 1 år. Godt nok arbejder han hjemmefra, bevares, men shit, hvor er det bare opslidende for både ham og resten af familien.
R trængte til lidt luft imellem hans møder på teams idag. Derfor hev jeg ham en tur med i skoven. Anton, vores smukke og lækre bamse hund, trængte til en tur, med fokus på både træning og sjov.
Et skønt lille afbræk.
Jeg håber inderligt, at den der vaccine der kommer til landet om lidt, virker, og vi i løbet af 2021, kan komme tilbage til det vi kender som normal. Eller så tæt på normal som muligt.
Jeg savner hjertevarme krammere fra mine venner og veninder, at sidde tæt og sludre, at kunne tage på en lækker bar og nyde et par lækre cocktails, og bare kunne gøre præcis det man vil, når man vil.
Hvad savner du?
Ingen kommentar