Aftensmad/ Opskrifter/ Vegansk/ Vegetarisk

Verdens bedste veganske frikadeller

Opskrift på de bedste veganske frikadellerDenne søndag var i første omgang booket helt uoverskueligt op, men et par aflysninger senere, fik jeg bikset de her veganske frikadeller sammen. Vi går en travl uge i møde, så jeg forsøger at være lidt på forkant, med frokost, aftensmad og meget mere. Inden vi får set os om, så er det juleaften.

R og jeg tager gerne forbi madhus24 og spiser frokost, så snart muligheden byder sig. Vi har også være forbi til aftensmad et par gange, her er det bare vigtigt, at booke bord da de oftes er fuld booket, og med god grund! De laver simpelthen det lækreste økologiske mad og især deres veganske frikadeller er til at dø for, ja altså deres ‘normale’ frikadeller er også helt fantastiske, men de veganske frikadeller er virkelig en favorit.

Jeg har længe drømt om at forsøge mig med veganske frikadeller, især en version der minder om den fra madhus24, da jeg ofte drømmer om deres frikadeller, hihi. Det er bare ikke altid så nemt, at rekreere noget, kender du det ? Hvis jeg selv skal sige det, så klarede jeg opgaven til perfektion. Det blev simpelthen de lækreste veganske frikadeller, som smager af den helt ægte varer, hvis du altså kan huske hvordan en frikadelle smager. Ungerne har allerede hapset de fleste, så jeg er uden tvivl, nødt til at lave en ny portion, da de er udryddet inden de egentligt skulle serveres.

Jeg har forsøgt at holde ingredienslisten så simpel som muligt, samt at der ikke er alt for mange steps, så de er super nemme at lave. Det tager nærmest ingen tid at bikse dejen sammen og efterfølgende, skal de bare steges i lidt olie på en varm pande, nemmere bliver det altså ikke, at lave sunde og super lækre veganske frikadeller. Prøv dem, jeg er sikker på at du vil elske dem!

opskrift på vegetar frikadeller

Verdens bedste veganske frikadeller.

Du skal bruge følgende: 

  • 1 dåse kikærter
  • ca 1 dl vand fra kikærterne
  • 60g løg, finhakket
  • 1 spsk gærflager
  • 25g hørfrø
  • 2 skiver kerne rugbrød, brækket i små stykker
  • 2 spsk havregyn
  • 1/2 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • Smagsneutral olie til stegning

Sådan gør du:
Mos eller blend kikærterne til en grov mos. TIP! Jeg kan godt lide, at der stadig er nogle store stykker kikærter, for at give lidt struktur til frikadellerne, men hvis du ikke er til det, så kan du sagtens blende det hele til en fin dej.
Tilsæt resten af ingredienserne og mos dejen godt sammen imellem dine fingre. Mos til du har en glat og jævn dej. TIP! Sørg for at alt brødet er most godt ud i dejen, så der ikke er nogle små brødstykker i dejen. Dejen skal være lettere våd og klistret, ligesom en almindelig frikadelle fars. Hvis din dej er for tør, så tilsæt lidt ekstra vand.
Varm lidt olie op i en pande, form dine frikadeller og steg dem ved medium varme, i et par minutter på hver side, til de er lækre og gyldne. TIP! Jeg fik 11 veganske frikadeller ud af denne opskrift, men antallet afhænger af størrelsen.

Server straks de lækre veganske frikadeller med dit foretrukkende tilbehør. De er også super lækre kolde og vil også være perfekte til madpakken, hvis I skulle have lidt rester.

Hvis du er interesseret i kalorie mængden, så kan jeg da lige oplyse, at der er 735 kcal i sådan en portion her, udregnet ud fra de produkter/brands jeg har brugt. Jeg fik 11 frikadeller ud af denne portion, hvilket gør, at hver vegansk frikadelle ca indholder 68 kcal.

Rigtig god fornøjelse.

Verdens bedste veganske frikadeller

 

2 Kommentar

  • Reply
    Mia
    22. juni 2020 at 6:52

    Tak for en lækker opskrift! Smagte godt og var nemme, at lave 👍

    • Reply
      Camilla
      22. juni 2020 at 16:21

      Hej Mia
      Dejligt at du kunne lide dem og synes at de var nemme at lave 🙂
      Mvh Camilla

    Skriv et svar