Chokoladescones har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke nok med de smager vidunderligt, så bringer de varme minder med sig.
Da jeg stod i lære som frisør, i mine helt unge dage, var jeg i en større salon, fyldt med de dygtigste og sødeste frisører. Vi var 3 elever og 9 frisører, der var altid rygende travlt, hvilket jeg i perioder hadet som pesten! Der var sjældent tid til frokost, og man skulle virkelig holde tungen lige i munden. Men når alting så mest sort ud og man var ved at dejse om sult, var der altid en sød kunde der kom med kage. Af og til kom chefen også med kage, og han vidste præcis, hvilke kager han skulle diske op med, for at få lidt ekstra point på kontoen.
Det bedste vi vidste, var kærnemælkshorn fra den lokale bager – shit de var gode!! eller chokoladescones fra Reinh Van Hauen – de findes simpelthen ikke bedre!
Jeg har virkelig længe forsøgt, at lave en scone med chokolade, der kan hamle op med de lækre chokoladescones fra Reinh Van Hauen, dog uden held. MEN nu er den der!
Jeg føler virkelig, at jeg har ramt den lige i røven, som man siger på godt dansk.
De smager helt vidunderligt, syndigt søde, salte og sprøde, med store chokolade chunks – perfekt afbalanceret, men med rigeligt chokolade, hih. De er lynhurtige at lave. Det tager under 1 time at lave fra start til slut. Nemmere bliver det simpelthen ik’.
You have to try them!
Ingredienser
- 380g hvedemel
- 65g sukker
- 1 tsk salt
- 1 spsk bagepulver
- 0.5 tsk natron
- 1 tsk vaniljepulver
- 170g smør, koldt
- 200g mørk chokolade, grofthakket
- 2.5 dl kærnemælk
- 1 æg
Instruktioner
Rør alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål.
Smuldre smøret i blandingen, til det har størrelse som ærter.
Tilsæt kærnemælk og æg, og saml dejen - der skal ikke røres i dejen, den skal blot samles.
Kom dejen ud på et let meldrysset bord. Form forsigtigt dejen til en firkant med hænderne, på en tykkelse på 4-5 cm. Skær ud i 3x4 stk, enten som firkanter eller trekanter. Placer dem med godt mellemrum, på 1-2 bageplader beklædt med bagepapir.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, i 12-15 minutter, eller til de er flotte og gyldne.
Lad dem afkøle på en bagerist i 20 minutter, og nyd dem mens de stadig er lune.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar