Ferie

Turist i egen by – Købehavn, du er fantastisk!

Påskeferien lakker for alvor mod enden, ja faktisk så starter hverdagen allerede imorgen. Jeg ved ikke helt om jeg kan overskue det, men jeg får lidt ekstra energi og gå-på-mod ved tanke om, at der nu kun er 3 uger til vores næste store familie eventyr, på den anden side af Atlanten. Tænk sig, 5 uger helt uforstyrret, hvor der bare skal opleves en masse, spises lækkert mad i lange baner, slentres ned af Miami Beach og egentligt bare tanke op på kærligheds kontoen.

Når, nu skulle det her indlæg jo egentligt ikke handle om om vores kommende ferie, men om vores skønne påskeferie. Jeg har nemlig som noget nyt, haft en hel uges ferie sammen med ungerne. Ingen mails, intet arbejde, no nothing! Stikket er trukket og ungerne er nydt. Ja, der skulle kompenseres for de sidste 7 år, hvor tiden har været knap og arbejdet fyldt det meste af hverdagen og weekenden. Firmaet er solgt og nu starter et nyt og spændende kapitel i mit liv, hvor fokus skal ligge et helt andet sted. Nu skal det nemlig handle om krop og sundhed, et bedre helbred, kærlighed og interesse. Jeg har som 30 årig besluttet, at nu skal der lidt fornyelse til. Livet er skisme for kort, til at lave noget man ikke kan hengive sig 100% til. Så jeg kaster mig ud i noget helt nyt, med sommerfugle i maven og nerverne siddende sådan helt ude på kroppen. Det skal nok blive rigtig godt!


R havde først påskeferie fra onsdag aften, så ungerne og jeg havde 3 dage helt for os selv, dog lige afbrudt af 1 enkel dag hos mine søde veninde. Jeg aftalte derfor med ungerne, at vi skulle drage afsted på tur til København. Jeg har aldrig være turist i København før, så det var absolut på tide! København ligger 5 minutters kørsel i bil fra os. Det tager 15 minutter til København centrum i tog og 30 minutter med A-bussen, så det er virkelig fjollet, at vi ikke har gjort det noget før.

Jeg pakkede rygsækken og drog afsted mod København med ungerne. Det var bestemt ikke en dans på røde roser, så lad dig ikke snyde af de ellers glade og harmoniske billeder, heh. K har alt for meget krudt i måsen og keder sig lynhurtigt, A er møg flabet og gør det stik modsatte af hvad hun bliver bedt om, og L mener bestemt ikke, at han har fået ben for at gå på dem! Yeps yeps, det er min lille familie og de elsker at udfordre mig lige til grænsen, men efter at have omstillet mit hoved lidt, gik det hele rigtig fint. For hvem er det egentligt man gør det for, det er jo for ungernes skyld, så det skal også være på deres premisser, det glemmer jeg oftes bare, de er trods alt bare børn og det skal der også være plads til!

Vi startede dagen ud på The American Pie Company, mit absolut yndlingssted, så det skulle ungerne simpelthen have lov at opleve. Her fik vi tanket maverne godt op med lækker lækker tærte, æblemost og ren råhygge. Der er heldigvis ikke så mange mennesker lige fra morgenstunden af, så der var masser af plads og højt til loftet, gudskelov. Ungerne elskede stedet og har allerede spurgt hvornår vi skal forbi igen, det må være et rigtigt godt tegn. Det er dog en lidt pricey affære, men hey, der skulle “kompenseres” og det var ferie, så who cares.

Sted: The The American Pie Company
Adresse: Skindergade 25, 1159 København, Danmark
Prisleje: $$-$$$

The American pie company

Efter vores besøg hos The American Pie Company gik turen videre til Rundetårn. Jeg har ikke været i rundetårn siden jeg var barn og gik på fritidshjem, og vores unger har aldrig været der. Jeg var ellers sikker på, at de 2 store havde været der med skolen, men det havde de ikke, så vores tur blev lige lidt ekstra særlig. Entrebilletterne var uhørt billige! 25 kr for en voksen- og 5 kr for en børnebillet, hvad sker der lige for det ? Jeg har aldrig oplevet noget så billigt, så gør dig selv den tjeneste, at lægge vejen forbi Rundetårn næste gang du er i København. Det er et must se og faktisk en smadder hyggelig tur. Ungerne synes det var en sjov oplevelse og udsigten var fantastisk.

Sted: Rundetårn
Adresse: Købmagergade 52A, 1150 København, Danmark

Rundetårn

Efter Rundetårn gik turen videre til Kongens Have, hvor vi mødtes med R. Han havde smidt bilen på stationen der hjemme og taget toget ind, alt andet kan ikke betale sig. Det er simpelthen så dyrt at parkere inde i København og trafikken er oftes håbløs i denne del af København. Gensynsglæden med deres far var stor, trods at de kun havde værte skilt en halv dag. Armen altså, al den kærlighed, det er slet ikke til at rumme, hih.

Sted: Kongens Have
Adresse: Øster Voldgade 4A, 1350 København, Danmark

Kongens Have

Når man nu er i Kongens Have, så er det helt oplagt at svinge vejen forbi Rosenborg slot, det tænker jeg faktisk lidt er et must. Rosenborg slot bringe skønne minder frem, der varmer dejligt, på en ellers kold forårsdag. Ja, det føles jo faktisk stadig som om, at det er vinter, så alt hvad jeg kan varme mig på, bliver der taget imod med åbne arme, også selvom det “bare”er et minde fra mine unge år.

Rosenborg slot pryder så fint den store og fredfyldte have, som egentligt er lidt af en perle i København. Tænk at have sådan en smuk park, hvor man kan søge tilflugt fra storbyens stress og jag. Sådanne parker kunne jeg godt savne ude hos os, men okay, så har vi skoven tæt på, hvor både hund og unger elsker at blive slupper løs, så det er vel egentligt okay. Der er bare noget helt særligt over Kongens Have og Rosenborg slot når vejret er godt.

Sted: Rosenborg Slot
Adresse: Øster Voldgade 4A, 1350 København, Danmark

Rosenborg slot

Da vi var færdige med at slentre rundt i Kongens have og ved Rosenborg Slot, gik turen over på den anden side ad vejen og ind i Botanisk have. R og jeg leder fortsat efter et sted at holde vielsen når vi skal giftes, og vi har fået Botanisk have anbefalet af flere. Så nu hvor vi var i nabolaget, var det oplagt at lægge vejen forbi. Jeg har aldrig været i Botanisk have før, så det var en skøn oplevelse. Jeg er dog sikker på, at det er mest oplagt at besøge den smukke og fredfyldte have/park om sommeren, hvor blomsterne er sprunget ud og luften dufter dejligt af blomster. Ungerne var især vilde med de store drivhuse, eller hvad det end er.


Efter at have tilbragt en del tid i parker og på at være kulturelle, var det tid til lidt frokost. Vejen hen til frokoststedet gik forbi søerne – et virkelig skønt stykke vej på gå ben. Jeg havde egentligt ikke tænkt over, hvor langt der faktisk er fra den ene ende- til den anden ende af København, men ungerne klarede den lange gåtur til UG. Jeg havde hjemmefra booket bord på Mad og Kaffe, da jeg af erfaring ved, at det er en god ide at have gjort på forhånd. Jeg elsker Mad og Kaffe, og har hele tiden haft en ide om, at vores unger ville have det på samme måde, så de skulle naturligvis med forbi.

Ungerne var tossede med stedet! K kunne snildt have spist nogle flere Nuggets, A savlede over sine fritter der svømmede i ost og bacon, og jeg selv, kunne ikke få nok af min burger. Det er en af de bedste burger jeg til dato har fået! Den er kun overgået af 1 enkel anden burger og det var den jeg fik i Miami. Den tror jeg så heller aldrig, at der er nogle der kan slå, hih. Efter at have spist noget af det lækreste mad vi længe har fået, blev ungerne meget trætte, no wonder why. Så efter endnu et meget succesfulde besøg hos Mad og Kaffe, begav vi os ned mod toget og hjem.

Sted: Mad og Kaffe
Adresse: Sønder Boulevard 68, 1720 København V, Danmark
Prisleje: $$-$$$

Mad og Kaffe

Efter næsten 7 timer i København, sluttede vi dagen af hos mine svigerældre, til en omgang aftensmad og hygge. Det blev dog et meget kort visit, for ungerne var simpelthen så trætte. Det var godt de fik en lille fridag dagen efter, hvor vi kunne gøre lige hvad vi ville. Kun lige afbrudt af et par timer hos min veninde, hvor L fik leget og hygget med søde F.


Torsdag begav vi os igen ind mod København. Jeg havde slet ikke set alt det jeg godt ville, eller fået vist ungerne ‘nok’ af København – kender du typen ? hih. Denne gang nuppede vi bilen hele vejen ind til København. Det var jo helligdag, så parkeringen er gratis og det er forholdsvis lige til at finde en parkeringsplads, så ingen grund til at betale i dyre domme for at komme frem og tilbage med toget.

Denne gang startede vi ud inde ved Den Lille Havfrue. Det var en seriøs kold, blæstende og snestormsagtig fornøjelse, så det blev et meget kort genyn med Havfruen. Jeg tror faktisk at det er først gang, at jeg har besøgt hende, hvor det har været muligt at se hende ordentligt. Der er altid sort af turister, hvilket er helt forståeligt – Den Lille Havfrue er et must se, men i sne og slud er det ikke helt samme oplevelse, som når vejret er godt.

Når man er ved den Lille Havfrue, bør det altid kombineres med en tur ind forbi Kastellet, Den Engelske Kirke og Gefionspringvandet. Ja der er rigeligt at se på, når man er i dette nabolag. Inde på Kastellet fik vi lidt læ for den stærke vind og den bidende kulde, hvilket var helt perfekt. Lille L synes absolut ikke, at det var sjovt at være på tur i det dårlige vejr, det hjalp dog lidt på det, da vi stødte på et par smilende soldater inde på Kastellet, der gav L et anerkendende nik og smil med på vejen. Se det var noget der kunne bruges!

Gefionspringvandet var desværre slukket, sikkert grundet årstiden, så der må vi ind forbi en anden god gang, så vi kan få den fulde experience. Mine forældre bor heldigvis lige ved siden af Kastellet, så det er ikke sååå sjældent at vi er i nabolag. Vi må forbi igen når vejret er godt og solen skinner, så falder der nok også en lille softice af til ungerne, hih.

Sted: Kastellet
Adresse: Gl. Hovedvagt, Kastellet 1, 2100 København, Danmark

Den lille havfrue, den engelske kirke og kastellet

Efter vores lange gåtur i det iskolde vejr, hoppede vi tilbage i bilen og drog afsted mod Christianshavn. Det var ikke uden brok da vi igen stod ud af bilen, vores unger er nemlig ufattelig gode til at brokke sig. Jeg fik dog nemt overtalt dem, for på Christianshavn ligger Munchies. Har du været på Munhies før ? Hvis ikke, så er det bestemt et besøg værd. Man skal dog væbne sig lidt med tålmodighed og jeg kan kun forestille mig, at det er ekstra slemt om sommeren, når vejret er godt. Hos Munchies får man de lækreste Bubble vafler, med fyld af cremet hjemmelavet is, som toppes med det dit hjerte begære allermest. Der er alt i topping, så det er ikke nemt at beslutte sig for sådan en som mig. Ungerne havde ingen problemer med at beslutte sig og til sidst gik jeg med peanutbutter is, peanutbutter sauce, små chokolade dråber og sprødt krokant, mums for en omgang. Det kan virkelig anbefales!

Sted: Munchies
Adresse: Torvegade 55, København 1420, Danmark
Prisleje: $-$$

Munchies bubble vafler

Vi var også en tur forbi Vor Frelsers Kirke, den ligger lige rundt om hjørnet fra Munchies, så det var rimelig oplagt af lægge vejen forbi. Jeg har aldrig været inde i kirken og må indrømme at jeg var yderst imponeret – shiit en kæmpe kirke. Jeg synes at Grundtvig Kirken er kæmpe, men denne kirke er også godt der op af. Vor Frelsers Kirke har bare en helt anden varme og atmosfære, end den man bliver mødt af i Grundtvig Kirken. Ungerne og især lille L synes, at det var det fedeste at gå rundt inde i kirken, hvor der blev visket og peget under hele besøget. Kirken er bestemt et besøg værd, hvis man er på disse kanter af København. Efter 4 hyggelige men iskolde timer i København, gik turen igen hjem, hvor der skulle forberedes aftensmad til vores gæster.


Det har virkelig været en skøn ferie, trods at det har været dårligt vejr det meste af tiden, har vi virkelig fået oplevet noget, hygget og nydt at vi har kunne gå sent i seng og sove længe. Der er intet bedre end ferie, hvor der er tid til at pleje familien og vennerne. Nu er vi alle tanket godt op på energi og kærlighedkontoen, så nu kan de næste 3 uger bare komme an, vi er total klar! Nu kan nedtællingen til USA for alvor gå igang – JUBII!!

Ingen kommentar

Skriv et svar