Ferie

Turen går til USA del 16 – Fort Lauderdale

2 dage i Fort Lauderdale er nu gået, og vores tid her på østkysten er rendt ud – satans også, jeg har virkelig prøvet, at lokke R og ungerne til at blive 1 uge mere, men uden held, de er så pokkers stædige alle sammen, hih – det er nok også for det bedste, det har virkelig været en dyr fornøjelse, men sikke et eventyr vi har været på.

Fort Lauderdale viste sig fra sin bedste side og vi har ikke lavet andet de sidste 2 dage, end at bade og bare slappe. Vi havde ikke booket overnatning i Fort Lauderdale hjemmefra – en bevidst beslutning, det bookede vi først herovre. Vi nuppede et af de få hoteller der var ledige, med plads til 5, levede op til vores standart og var inden for rimelighedens grænse, sådan rent prismæssigt. Det kan ofte være noget af en udfordring, at få disse kriterier opfyldt, men det kunne sørme lade sig gøre, til stor glæde for både store og små.

Da vi ankom, kom vi til et hyggeligt lille hotel, hvor det viste sig, at jeg åbenbart havde booket penthouse lejligheden – penthouse og penthouse var nok så meget sagt, men den lå da øverst, på 2 sal og havde en dejlig stor balkon, der lå helt uforstyrret og med udsigt ud over Fort Lauderdale Beach – slet ik’ dårligt! Nogle gange så skyder man bare papegøjen og det her, skulle vise sig at være et sådan tilfælde. Det var meget mere og langt ud over det vi forventede, det ærgrede os lidt, at vi ikke lige havde 1 ekstra dag eller 2, på det store og meget lækre hotelværelse.


Fort Lauderdale bød på sol i lange baner og en masse hygge. Vi havde egentligt planlagt, at bade på den ret så lækre strand, der lå på den anden side af vejen, men grundet høje bølger og et gult flag fra livredderne, valgte vi i stedet, at hoppe i poolen, som vi næsten havde helt for os selv. Jeg har 3 unger, der åbenbart minder ufatteligt meget om mig. De fylder meget og formår, at skræmme alle andre op ad poolen, lige så snart de er trådt ned i den. Det må være deres store armbevægelser og de mange bølger de laver, når de svømmer frem og tilbage, og leger fangeleg. Lille L giver oftes ret hurtigt op, når de lejer fangeleg, han er et lidt for nemt offer, da han slet ikke kan følge med i K og A’s tempo – noget der irritere ham grænseløst og tit giver anledning til konflikter.

Fort Lauderdale har en lang og lækker strand, med fine sandkorn – bedre end i Miami, der er mange flere børnefamilier og det er helt tydeligt, at det i det hele taget bare, er et meget bedre område, at tage til med børn. Selv de fine og fancy restauranter har børnemenuer, det er allerede meget mere, end hvad de havde i Miami. Tempoet er mere roligt og der er plads til store armbevægelser – ja det er der også i Miami, men det er bare anderledes her i Fort Lauderdale. Det er svært at forklare, men forskellen er helt tydelig. Selv ungerne kunne mærke forskellen og syntes, at Fort Lauderdale var helt fantastisk. Skal vi til Florida igen, så kunne Fort Lauderdale godt være en god kandidat, til et par dages afslapning. Jeg tror dog, at vi har fået nok af Florida for de næste par år, nu må det være på tide, at opleve noget andet end Florida.


Det har ikke været 1 måned uden konflikter, tværtimod. Der har været mange af dem og især A har været slem. Det er ikke altid lige nemt, at håndtere den slags situationer, når man ikke er hjemme og slet ikke, når man står helt blottet for offentligheden. Heldigvis har vi ikke mødt nogle dansker, så mange har ikke kunne forstå, hvilke gloser hun har fyret af, for hun har da lært et par gloser eller 20 i skolen! K har mest bare været umulig og haft brug for alene tid, hvilket vi har fået klaret sådan nogenlunde undervejs. Lille L er altid umulig og total hysterisk, så han har været lige så stor en mundfuld, som han plejer – intet nyt under solen der.


Nu vil vi vende snuden hjemad til varme DK, som de sidste mange uger, har vist sig fra sin bedste side af – sådan er det altid når vi er på ferie, satans til land! Kan det virkelig passe, at vi kan få en fantastisk sommer i år? Jeg krydser fingre, det kunne virkelig være awesome med lidt sommerhus idyl, lange dage på stranden og en masse lækker grilmad.

Copenhagen here we come..

Ingen kommentar

Skriv et svar