Aftensmad/ Opskrifter

Tonkatsu og søde ferieminder

Hjemmelavet tonkatsu

Så lukkede Danmark ned igen og så lige inden jul – godt vi har styr på alle julegaverne! Jeg var ellers en af de få på mit arbejde, der ikke var blevet sendt hjem på lønkompensation, men det ændrede sig igår, efter statsministerens pressemøde. Her røg resten af os hjem på lønkompensation.

Hvis jeg skal finde noget positivt ved endnu en nedlukning, så er det, at jeg nu får lov til at holde juleferie sammen med min familie. Det er noget som ikke er sket de sidste maange år. Noget godt skal der vel komme ud af alt det her kaos.

Nu hvor jeg er hjemsendt og ikke skal arbejde røven ud af bukserne, mildest talt, så er der igen tid til, at jeg kan få udgivet nogle af alle de mange opskrifter, som jeg har liggende i gemmerne til jer. Jeg har virkelig været lagt ned af arbejde siden jeg kom tilbage efter sidste lockdown, så bloggen er i den grad blevet forsømt.

Det vil jeg forsøge at lave lidt om på nu.

Nu hvor tiden ikke rigtigt tillader at man rejser rundt i verden, så har vi tage lidt af verden hjem til os. Vi har gjort det i form af denne helt fantastiske Japanske ret, Tonkatsu, som vi nød på vores bryllupsrejse i Tokyo i 2019.

Det var en uforglemmelig ferie i en fortryllende by, som aldrig vil gå i glemmebogen. Vi nød den lækreste Tonkatsu på en lille lokal restaurant, hvor der kun var plads til 6 spisende gæster ad gangen. Vi faldt over restauranten, da vi en aften, var faret lidt vild på en af de mange sidegader i den storslåede by.

Lige siden vi fik Tonkatsu, har jeg drømt om at få det igen, men jeg har ikke kunne finde noget sted her hjemme, hvor det har været i nærheden af samme oplevelse, som i Tokyo. Jeg besluttede derfor selv, at give mig i kast med det og det var overraskende nemt, faktisk forbavsende nemt at lave. Det er en ret der har fået en sentimental værdi for mig og når den bliver serveret her hjemme, så er det heller ikke uden store smil på læberne og en snak om glade ferieminder.

Tonkatsu

Tonkatsu

Print Opskrift
Serveringer: 4 pers.

Ingredienser

  • 4 nakkekoteletter
  • Salt + peber
  • 0.5 dl hvedemel
  • 1 æg
  • 1 dl panko
  • Raps- eller solsikkeolie til friture stegning
  • 0.5 dl worcestershire sauce,
  • 0.25 dl ketchup
  • 0.25 dl honning
  • Spidskål, fint snittet
  • Basmati ris, lavet efter anvisning på pakken.

Instruktioner

1

Krydr nakkekoteletterne med salt og peber, inden de skal paneres.

2

Vend koteletterne i mel, derefter i sammenpisket æg og tilsidst i panko. Ved at gøre det i disse 3 steps, så sikre du, at pankoen klæber til kødet under stegningen.

3

Nu er kødet klar til at blive friturestegt. Det skal steges ved 175 grader, for at sikre, at kødet er gennemstegt uden at pankoen bliver brændt eller understegt. Når du steger kødet ved 175 grader, sikre du også at kødet forbliver saftigt. Kødet er færdigstegt når det har en kernetemperatur på 140 grader, alternativt kan du også holde øje med farven på pankoen, når den er gylden og sprød og kødet begynder at flyde, så er det færdigt! Lig kødet på en bagerist og lad hvilke i 5 minutter inden servering.

4

Tonkatsu sauce: Pisk worcestershire sauce, ketchup og honning godt sammen - and done, easy peasy.

5

Server kødet, med hjemmelavet tonkatsu sauce, sprødt spidskål og basmati ris.

Nyd den lækre ret med et glas iskoldt hvidvin, eller gør som i Japan og server med et glas vand og en kop grøn the. Det må næsten være den traditionelle drikke, når de nu servere retten med dette i Japan. Jeg er dog en kæmpe sucker for en god hvidvin, så det er min foretrukne drikke til Tonkatsu.

Saftig tonkatsu

Ingen kommentar

Skriv et svar