Dessert/ Kager/ Opskrifter/ Sundere søde sager

Sundere blomme crumble uden raffineret sukker

Sundere blomme crumble

I did it! Jeg er bestået – thank God.

Endelig er det overstået og hvilken bedre måde at fejre det på, end med en omgang crumble?

crumble med marcipan og nødder

Nu kalder 1,5 uges ferie på mig, inden skolen igen kalder.

Næste forløb glæder jeg mig som et lille barn til, så nu kan skolen bare komme an!

Efter 2 timers nervepirrende skriftlig eksamen, med 3 virkelig dumme fejl – shiit hvor jeg hader det, kunne jeg endelig ånde lettet op. Det fejrede jeg mutters alene med en omgang blomme crumble, det synes jeg selv at jeg fortjente – min vægt er nok ikke helt enig, men what the hell. Vi lever jo kun 1 gang og med 60 km cykling på 1 dag, så går det nok, right?

Jeg valgte dog stadig, at lave en lidt sundere crumble udgave, bare for at spare lidt på kalorierne. Det skader aldrig at spare lidt på kalorierne, når der skal indtages kage og bare hygges i lange baner.

Denne opskrift er super nem at lave og så er den lavet med marcipan, for en mere luksuriøs feeling. Mmh, marcipan er altså bare godt. Og nu hvor der er marcipan i opskriften, så har jeg valgt at skippe raffineret sukker og erstatte det med sukrin istedet. Hvis du ikke vil gå på kompromis med kalorierne, så bruger du bare almindelig sukker istedet for sukrin – samme målestoksforhold.

Er du ikke til blommer, så bruger du naturligvis bare hvilken som helst anden frugt, som du nu foretrækker, eller hvad der nu ellers er i sæson.

Feel free, go nuts, slå dig løs, ændre løs og gør opskriften til din egen – mulighederne er mange.

marcipan crumble uden sukker

Sundere blomme crumble

Print Opskrift
Serveringer: 4 Forberedelsestid: 40 minutter

Ingredienser

  • Frugt fyld:
  • 300-400g blommer
  • 1 spsk Sukrin
  • 1 tsk maizena
  • 1 tsk vanilje ekstrakt
  • Til crumble:
  • 50g marcipan
  • 50g smør
  • 50g havregryn
  • 1 spsk mel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 40g sukrin
  • 1 dl mandler og hasselnødder, grofthakket

Instruktioner

1

Frugt fyldet:

2

Flæk blommerne på midten, fjern stenen og skær hver blomme ud i 8 både.

3

Vend blommerne med sukrin, maizena og vanilje.

4

Kom blomme fyldet i et ovnfastfad og bag i en forvarmet ovn ved 170 grader i 10 minutter.

5

Crumble fyldet:

6

Ælt alle ingredienserne sammen til en let sammenhængende dej.

7

Fordel crumbledejen ligeligt, over de bagte blommer og bag den i yderligere 15-20 minutter, eller til din crumble er gylden.

8

Lad den varme crumble afkøle let på en bagerist inden servering

Noter

Den bages ved almindelig varme og ikke varmluft.
Husk at alle ovne bager forskelligt, så bagetiden kan variere.

Jeg elsker min crumble med et scoop vaniljeis og så må min crumble meget gerne være lun – mums.

Rigtig god fornøjelse.

nem opskrift på blomme crumble med nødder og marcipan

Ingen kommentar

Skriv et svar