Aftensmad/ Opskrifter/ Vegansk/ Vegetarisk

Smagsgod chili sin carne

Smagsgod chili sin carne

Det er efterhånden alt alt for længe siden, at denne smagsgode chili sin carne var på menuen, hvilket også betyder, at det er et blogindlæg der har ladet vente på sig, alt alt for længe. Jeg er virkelig bagud på den front, og det må og skal der altså laves om på med det samme! Der er derfor afsat tid, til at få lagt opskrifter online i løbet af weekenden.

Vegansk chili con carne

Jeg har aldrig været den store chili con carne tilhænger, men det er blevet bedre igennem årene og det er faktisk allerbedst, når jeg selv kokkerere den. Jeg og vores 3 unger er ikke god til alt for spicy mad, bevares det er blevet bedre igennem årene, men vi er stadig ikke gode til det spicy køkken. Jeg har det bare bedst, ved selv at stå i køkkenet, når det drejer sig om spicy mad. Kender du det ?

Denne syndige og farvefine foodbowl er på menuen igen iaften, hvilket egentligt også er grunden til, at opskriften bliver delt med dig, lige netop idag, hih. Den smager vidunderligt, er super nem at lave og så passer den perfekt ind i det kødfrie køkken. Jeg har faktisk overvejet at forsøge mig med en ny udgave af chili sin carne, hvor jeg bruger det nye Hakket fra Naturli’, det er jeg nemlig blevet ret vild med, som erstatning for hakket oksekød. Har du prøvet det nye Hakket fra Naturli’?

Opskriften giver en stor portion, så jeg har oftes rester til min frokost dagen efter. Jeg ELSKER bare rester til frokost og især når det er så lækkert mad, som denne chili sin carne. Hvis du ikke er god til spicy mad, så er det den nemmeste opskrift at tilpasse, det er bare at starte med at bruge lidt chili og så tilsætte lidt ekstra løbende, til du har den spicyness, der passer til lige netop dine smagsløg. Det er bare at smage sig frem, så kan det altså ikke gå helt galt. Prøv den, denne chili sin carne er vidunderlig!

Smagsgod chili sin carne

Print Opskrift
Serveringer: 4+ Forberedelsestid: 1 time

Ingredienser

  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk korander
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk chiliflager, eller efter smag
  • 2 dåser hakket tomater
  • 3-4 dl grønsagsboullion
  • 45g mørk chokolade 80%
  • 0.5 dl quinoa
  • 4 spsk chiafrø
  • 1 dåse kidney bønner
  • salt og peber

Instruktioner

1

Snit løg, hvidløg, spuash og rød peberfrugt.

2

Sauter løg, hvidløg og chiliflager i lidt olivenolie, ved medium-høj varme.

3

Tilsæt squash og peberfrugt, og sauter grøntsagerne til de er blevet møre, ved medium varme.

4

Tilsæt tomatpuré og krydderier, og sauter i yderligere 1 minut.

5

Tilsæt herefter hakkede tomater, boullion, chokolade, quinoa og chiafrø.

6

Lad det simre i 45 minutter og tilsæt så kidney bønnerne. Lad det simre i 5-10 minutter.

7

Server straks.

Noter

Hvis din chili sin carne bliver for 'tør' så tilsæt lidt ekstra vand.

Vores unger ELSKER nachos, så det er et must, at servere nachos til denne ret, ihvertfald her hjemme. Udover nachos, så servere jeg det også med lidt ris og topper det af, med syltede rødløg, granatæble, lime både og grønt. Ungerne gider ikke det grønne, men de spiser resten, det er total win-win, det er virkelig den nemmeste måde at få grøntsager i ungerne på, og så helt uden at de ved det, hih

Rigtig god fornøjelse

vegansk chili sin carne

 

 

Ingen kommentar

Skriv et svar