Jeg har et eller andet med syrlig kage, mad og drinks i øjeblikket, meget modsat af hvad jeg ellers plejer. Normalt kan jeg nærmest ikke få tingene søde nok.
NEJ, jeg er ikke gravid! Bare så vi lige har fået det på plads, hah..
What, hvordan har det kunne ske? I don’t know, MEN, det bliver der rettet op på nu, for her har du opskriften på verdens bedste citronmåne. Den er saftig, svampet, kompakt og super lækker, og så holder den sig ovenikøbet frisk og saftig i flere dage, hvis du altså kan holde fingrene fra den.
Det er en super nem opskrift og den tager ikke mange minutter at bikse sammen, så alle, uanset erfaring kan være med her – mega praktisk.
Jeg elsker at toppe min citronmåne med en lækker syrlig-sød frosting, men skal den holdes helt simpel, så er en klassisk glasur med lidt citronsaft også et hit – det går man aldrig galt i byen med.
Saftig citronmåne med syrlig-sød frosting
Print OpskriftIngredienser
- Citronmåne:
- 150g blødt smør
- 100g marcipan, revet
- 125g sukker
- 4 æg
- Skallen af 2 citroner
- Saften af 1 citron
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 125g hvedemel
- Syrlig-sød frosting:
- 50g blødt smør
- 80 g Philadelphia ost
- 100 g flormelis
- Skal af 1 citron
- Saft af 1/2 citron
- 1 tsk vaniljesukker
Instruktioner
Citronmåne: Smør, sukker og marcipan piskes let og luftigt.
Herefter piskes æggene i et ad gangen.
Tilsæt resten af ingredienser og vend det hele godt sammen.
Kom dejen i en smurt springform á 20 eller 22 cm.
Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 40-45 minutter, eller til at en tandstik trækkes op uden våde krummer på.
Lad kagen afkøle på en bagerist.
Syrlig-sød frosting: Pisk alle ingredienserne godt sammen, til en let og luftig frosting.
Når kagen er afkølet fordeles den syrlige-søde frosting i et jævnt lag på hele kagen.
Noter
Pynt eventuelt med grofthakket hvid chokolade med crunch.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Ingen kommentar