Det er efterhånden meeget længe siden, at de her lækre mini apple strudels var på menuen, men de 2 små her hjemme, har netop ønsket dem på menuen. Faktisk har de ønsket nogle der er nummeret mindre end disse på billedet, så de kan få en med i madpakken, hihi.
Jeg har tidligere delt en opskrift med dig, på en sindsyg nem apple strudel, som hele familien elsker. Alle former for æblekage er kærtkommen her hjemme, men især disse mini apple strudels er et ekstra stort hit. De er perfekte til madpakken, til skovturen, til den lille lækre sult, som dessert, eller blot som en lille lækker snack. De er på alle måder total undervurderet! Faktisk så kommer ideen til de her små mini apple strudels fra min barndom, hvor jeg husker, at man kunne købe dem hos McDonald’s. Måske var det ikke helt de samme, men de minder ihvertfald meget, om dem man kunne købe der. Min far skulle altid have en med, når vi en sjælden gang imellem, fik lokket mine forældre på McDonald’s og jeg var af og til, heldig at min far også købte en med til mig. Jeg husker dem simpelthen så tydeligt og hvor er det bare super ærgerligt, at man ikke kan købe dem mere, men nu skal der jo være plads på menuen, til ekstra sunde salater, hihi.
Den her opskrift er super nem og det tager nærmest ingen tid at lave dem. Jeg har sprunget over hvor gærdet er lavest og købt mig til butterdejen. Nu hvor man kan få fingre i butterdej alle steder, ser jeg ingen grund til at bage min egen. Af og til er det altså skønt at kunne spare lidt tid, men det er også kun af og til, at det er dejligt, hihi.
Kombinationen af det sprøde ydre og det bløde og søde fyld, er simpelthen perfekt. Jeg laver altid en dobbeltportion, for ellers er der ikke nok til os alle 5 her hjemme. 1 butterdej giver 4 små apple strudels, du kan sagtens vælge at lave dem mindre, så du får lidt flere ud af 1 enkelt butterdej. Jeg fortrækker at lave 4, da jeg synes det er nemmest at arbejde med, men det er klart en smagssag. Prøv dem, jeg er sikker på at de vil falde i god jord.
Opskrift på syndige mini apple strudels.
Du skal bruge følgende til 4 stk:
- 1 pakke butterdej
- 30 g smør
- 6-8 æbler
- 1/3 cup + 2 spsk sukker
- 0.5 tsk kanel.
Sådan gør du:
Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i små tern. TIP! Du kan også vælge at rive æblerne groft.
Smelt smør på en pande. Tilsæt æblerne, 1/3 kop sukker og kanel. Lad æblerne simre over middel varme i 5-10 minutter, til de er møre og væsken er fordampet. Lad æblerne afkøle HELT.
Når æblerne er HELT afkølet, forvarmes ovnen til 200 grader.
Fold butterdejen ud på en let melet bordplade. Sørg for at dejen ligger på langs og del dejen i 4 lige store dele.
Fordel æblefyldet på venstre side, af hvert af de 4 stykker dej. Lad der være ca 0.5 cm afstand langs kanten i venstre side. Tag højreside af dejen og fold over æble fyldet. Herefter lukkes kanten rundt, ved at tage en gaffel og trykke ned langs kanterne. På den måde lukkes” sammenfoldningen”, når kagen bliver bagt.
Pensel dine mini apple strudels med lidt smeltet smør og drys med de resterende 2 spsk sukker.
Med en skarp kniv skæres 3 små riller i dine mini strudels. Det er så dampen kan komme ud af kagen.
Bag dem i ca 30 minutter, eller til de er flotte og gyldene. Bemærk! Bagetiden kan variere, da ingen ovne varmer ens.
Lad dem hvile i 10 minutters tid før servering.
De smager helt fantastisk som de er, men jeg lader mig jo aldrig rigtig nøjes med. Så jeg pynter dem gerne med lidt glasur og lidt grofthakkede ristede hasselnødder, det giver dem lige det der lidt ekstra.
Rigtig god fornøjelse og velbekomme.
Ingen kommentar