Dessert/ Kager/ Opskrifter

Opskrift på Kian’s vidunderlige fudge brownie

Opskrift på chokolade fudge brownie bombe

Efter at have juicet den, mente vores ældste søn at det var på tide, at vi skulle bage kage. Det var jo 4 dage siden han sidst havde fået kage, og det er jo en evighed i hans verden. Det skal lige siges, at vores børn ikke har juicet den. De har fået mad, ganske som de plejer.

Opskrift på fudge brownie

Jeg har valgt at fortsætte med at juice den, frem til aftensmad så jeg hverdag, erstatter min morgenmad og frokost med en juice istedet. Derfor fik vores ældste søn selv lov til at vælge en kage, som jeg gerne ville hjælpe ham med at lave. Han besluttede sig meget hurtigt for, at det skulle være en chokoladekage, meget gerne en lidt fedtet og klam en af slagsens. Så var der da ikke andet for, end at komme i sving med at lave en chokolade fudge brownie.

Det er altså en virkelig virkelig himmelsk brownie. Jeg har aldrig smagt noget ligende, måske en gang hos vores bager, men så er det vidst også det. Det er en meget tung klæg kage, hvor et meget lille stykker rækker ufattelig langt. Alle chokolade elsker vil elske denne himmelske fudge brownie, den er to die for. Jeg vil klart anbefale at servere kagen, som en lækker dessert med lidt friske bær, noget lækkert is eller en god omgang flødeskum, tilsat lidt vaniljesukker. Flødeskummen kan dog godt gøre det lidt ekstra kvalm, så sørg for at det er små portioner, hvis du vælger at servere med flødeskum. Det er bedre at tage 2 gange, end at det bliver for voldsomt.

Næste gang vi skal lave denne herlighed af en kage, har jeg tænkt mig at tilsætte lidt hakkede valnødder, da det efter min mening vil sætte prikken over i’et. Nu var det Kian’s kage, så derfor bestemte han hvad der skulle i den, og han ville bestemt ikke have nogle nødder i.

Fudge borwnie opskrift. To die for

Du skal bruge følgende:

  • 250g smør
  • 550g sukker
  • 4 æg
  • 170g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 150g kakao pulver
  • 200g chokolade knapper – Hakket chokolade
  • 2 tsk vanilje ekstrakt

Sådan gør du:

  • Smelt smøret over medium varme.
  • Fjern gryden fra varmen og tilsæt sukkeret. Sæt gryden tilbage på blusset i 30 sekunder, mens du konstant rør.
  • Kom smør/sukker blandingen i en stor skål.
  • Tilsæt æggene og rør til de akkurat er kombineret i smør/sukker blandingen.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen.
  • Kom dejen i en smurt bageform. Vi brugte en firkantet bageform på 20×30 cm
  • Bag kagen i en forvarmet ovn ved 180 grader i 30 minutter, og ikke 1 sekund længere. OBS! Kagen vil stadig være lettere flydende, hvilket er helt med vilje så, no worries.
  • Lad kagen køle i bageformen i 1 time, hvorefter at den skal i fryseren i yderligere 1 time.
  • Tag kagen ud af fryseren efter 1 time og så er kagen klar til servering. TIP! Ønsker du at kagen skal være lidt ekstra fudge, så lad kagen stå lidt ude ved stuetemperatur. Kagen er nemlig ekstra god når den er stuetemperatur, hvis du spørg mig.

Rigtig god fornøjelse, med at lave denne nemme og helt igennem fantastiske fudge brownie.

opskrift på den bedste brownie

2 Kommentar

  • Reply
    Iben bødtker
    17. januar 2019 at 11:30

    Jeg ææælsker din is, og nu må brownies oxo prøves

    • Reply
      Camilla
      17. januar 2019 at 15:46

      Hej Iben.

      Jeg elsker, at du elsker den 😃 Tusind tak for de søde ord! Glæd dig til den med brownie, den er også helt fantastisk 👌🏻

      Mvh Camilla

    Skriv et svar