Drikke/ Opskrifter

Opskrift på himmelsk hjemmelavet milkshake

Opskrift på milkshake

En hjemmelavet milkshake der smager lige så himmelsk, om ikke bedre end dem man kan købe hos Joe and the juice, er faktisk rigtig nem selv at lave. Ja du læste rigtig, det er virkelig nemt at lave og jeg er kæmpe fan, af alt der er sødt og nemt at lave.

lækker cremet milkshake

Ungerne ELSKER hjemmelavet milkshake og plager nærmest dagligt om at få det. Der er nu heller intet, som en lækker cremet kold milkshake, der smager skønt af friske frugter. Der er mange måder, at lave en milkshake på og denne er min favorit måde, at lave den på. Man kan også lave en virkelig lækker milkshake med is, men det må blive en opskrift til en anden god gang. Jeg laver denne milkshake med Debic premium shake, som de også benytter på mange cafeér og restauranter når de laver milkshakes. Jeg køber den i Inco, måske den også kan købes andre steder ? ellers så kan man også bruge Matilde milkshake mix fra Arla. Den brugte jeg før hen, da jeg handlede i Metro, som jo desværre er lukket nu.

Det er en rigtig god ide at sørger for, at have en god blender hvis man som mig, ofte laver smoothies og milkshake. Jeg brugte enorm meget tid på, at undersøge hvilken jeg skulle investere i, sidste vi købte en. Det er et værre gedemarket at finde en ordentlig blender, som ikke brænder alt for hurtigt sammen. Det har nemlig været en af mine helt store udfordringer. Efter at have læst og undersøgt i et par dage, besluttede jeg mig for at købe en Wilfa blender, som kan købes i El-giganten. Det er simpelthen en fantastisk blender, der kan holde til alt det jeg gerne vil lave. Den var bestemt alt tiden værd, som jeg brugte på at undersøge hvilken blender jeg skulle købe. Står du og skal købe en ny, så vælg en Wilfa, den er fantastisk.

2015-06-23 18.10.36

Jeg har brugt følgende til denne milkshake:

  • 1 stor håndfuld frosne jordbær
  • 1 håndfuld frosne blåbær
  • 1 banan
  • 1.5 stort glas premium shake

Blend alle ingredienserne godt sammen i ca 2 min. Hvis du synes at den er blevet lidt for tyk, så tilsæt lidt ekstra premium shake og blend igen.

Server milkshaken med det samme. Mums, den vil gøre stor glæde hos din familie.

2015-06-23 18.23.45-1

Ingen kommentar

Skriv et svar