Man må sige at hedebølgen for alvor har ramt lille Danmark, og det er vel enlig om at nyde det, for det er aldrig til at vide, hvor længe det holder. Det er fantastisk med varme og godt vejr, men i den her varme mister jeg fuldstændig appetitten, så i øjeblikket er min kostplan udskiftet med en portion sund fornuft og koldskål i lange baner. Noget mad skal jeg jo have indbords, så det hele bliver indtaget med måde og med lidt mere omtanke.
Denne vaniljeprikket koldskål er min klare favorit, blandt de mange forskellige opskrifter, jeg har været igennem i tidens løb. Den er cremet og har en skøn smag af sol og sommer, toppet med en klat letpisket flødeskum, whats not to like ? Denne opskrift på koldskål er et kæmpe hit blandt min lille familie, ungerne jubler så snart de kan se, at den grønne mælk er kommet i køleskabet, for så ved de, at det ikke vare længe før deres mor servere, en god gammeldags koldskål, ligesom farmor lavede den.
Det er meget forskelligt hvordan jeg foretrækker min koldskål, så af og til pifter jeg den lidt op, ved at tilføje lidt citronsaft, så den bliver lidt mere syrlig. Rasmus er helt vild med den syrlige version, af den gammeldags vaniljeprikket koldskål, så han bliver helt nostalgisk, når jeg servere den syrlige version. Det er meget forskelligt hvor syrlig man ønsker sin koldskål, så husk endelig at smage dig frem, så du får det perfekte resultat til dig og din familie. Denne koldskål tager ingen tid at lave, så hvorfor købe de færdiglavede i supermarkedet, når det er så nem at lave sin egen koldskål?
Opskrift på gammeldags vaniljeprikket koldskål.
Du skal bruge følgende:
- 1 L kærnemælk
- 2 bæger pasteuriserede æggeblommer
- 1 dl sukker med top
- Kornene fra 1 vaniljestang
- Evt. citronsaft
- Let pisket flødeskum
Sådan gør du:
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en let og luftig æggesnaps.
Tilsæt kærnemælken i en tynd stråle, imens du fortsat pisker godt.
Lad koldskålen trække i køleskabet i mindst 1 time.
Server den lækre og cremet koldskål, med en klat letpisket flødeskum, mums! Hvis du gerne vil servere en lidt mere luksuriøs udgave, så server den med friske jordbær, kammerjunker og en klat letpisket flødeskum. Det er den udgave mine unger fortrækker.
Hvis du er lige så vild med koldskål som jeg er, så er denne lækre og syndige koldskålkage, måske også noget for dig. Kagen er helt fantastisk, så prøv den!
Ingen kommentar