Koldskål er en sød sommerspise, som vi indtager i spandevis her hjemme. Jeg har tidligere delt nogle ret så lækre opskrifter med dig, bl.a på en gammeldags koldskål med æg og en opskrift på koldskål med tykmælk. Fælles for alle mine forskellige opskrifter på koldskål er, at de alle smager viderunderligt, er nemme at lave og bringer et stort smil frem på læberne.
Denne sundere koldskål er lavet, så der er taget højde for, at den skal indholde færre kalorier end mange andre opskrifter. Jeg kan umuligt være den eneste, der forsøge at holde bikiniformen hen over sommerene og det er ret svært, når man ikke laver andet, end at mæske sig i sommerlækre drinks, syndige desserter og let sommermad.
Hvis man lige tager en kort pause fra alle de mange sommerfristelser og lader sin samvittighed komme en til gode, så er denne opskrift helt perfekt. Denne koldskål er et perfekt alternativ til den en klassisk og sukkerholdig koldskål. Denne sundere koldskål har samme lækre og syndige smag, samt cremede konsistens, som vi alle så godt kender, fra den klassiske koldskål fra kølemontrene i supermarkedet.
Det tager ingen tid at lave denne sundere koldskål og så kan den holde sig i op til et par dage på køl, selfølgelig hvis du kan holde fingrene fra den, hihi. Kan hurtigt afslører, at den er svær at holde fingrene fra, så lav endelig rigeligt af den, så der også er til resten af familien.
Nem opskrift på sundere koldskål.
Du skal bruge følgende:
- 5 dl kærnemælk
- 5 dl naturel yoghurt
- kornene fra 1 vaniljestang
- 4-6 spsk sukrin, smag til
Sådan gør du:
Pisk kærnemælk, yoghurt og kornene fra 1 vaniljestang godt sammen.
Tilsæt sukrin og pisk godt igen. TIP! Lad din koldskål hvile i 5-10 minutter, inden du smager den til, med eventuelt mere sukrin.
Lad koldskålen trække i køleskabet i mindst 1 time.
Server den sommerlækre og sundere koldskål, med lidt knuste kammerjunker og friske hindbær, eller hvad du ellers måtte foretrække af topping.
Velbekomme.
Ingen kommentar