De sidste par uger, hvor den har stået på hjemmeskole og arbejde, har den også stået på fælles frokost. Det er nok noget af det jeg nyder allermest, ved hele denne lockdown situation.
Når den står på fællesfrokost, så står den også på alverdens favorit pålæg. Vi bor 5 mennesker under samme tag, så vi er altså 5 mennesker, der hver især har vores eget favorit pålæg, så det bliver altså til noget af et frokostbord, heh.
Noget af det favorit pålæg vi alle har tilfælles er skinkesalat – altså en rigtig skinkesalt, sådan en man køber hos slagteren eller i slagterafdelingen i Meny, Kvickly, Bilka etc. Ikke den man finder i kølemontren, der er lavet på skinketern der er øset ind i mayo og en omgang falmet purløg. Nej det skal altså være den helt rigtigte!
Jeg deler her min opskrift med dig, på en super nem hjemmelavet skinkesalat, der smager helt vidunderligt.
Nem opskrift op lækker skinkesalat
Print OpskriftIngredienser
- 1 lille løg
- 1 pakke skinkestrimler eller skinketern
- Mayo
- Friskhakket purløg
Instruktioner
Kom løg og skinkestrimler i en foodprocessor og 'hak' så fint som overhoved muligt.
Kom de finthakkede skinkestrimler og løg i en skål og tilsæt lidt mayo. Tilsæt den mængde mayo der passer dig, så du får lige præcis den konsistens du ønsker.
Til sidst tilsæt en lille håndfuld friskhakket purløg.
Skinkesalaten er perfekt til frokostbordet og i frokostbollerne til ungernes madpakke.
Rigtig god fornøjelse.
Ingen kommentar