Bageværk/ Opskrifter

Nem opskrift på chokorugboller

lækre chokorugboller

Den nemme opskrift på chokorugboller svigter aldrig.

Den er en sikker vinder hver gang, da den simpelthen er så nem at lave, så alle kan være med på den. Selv dig uden erfaring i køkkenet kan være på den.

Jeg har netop hevet en ny portion ud af ovnen, som har fyldt luften her hjemme, med duften af nybagt brød.

Jeg bager dem i øjeblikket til ungernes 10-mad, da det gerne må være nemt og bekvemt. Det der med at få hjemeskole, arbejde og hverdags ting til at hænge sammen, går tit op i en højere enhed – det er virkelig ikke nemt. Så jeg har gjort det nemt for mig selv, ved at bage de her nemme og super lækre chokorugboller, som både store og små er tossede med.

En bolle indholder 150 kcal, så selv jeg kan tillade mig at hapse en, uden at det går ud over mit kalorieregnskab, hih.

chokorugboller

Nem opskrift på chokorugboller

Print Opskrift
Serveringer: 30 stk

Ingredienser

  • 1 pk. færdigblanding til rugbrød af 900g
  • 2 spsk kakaopulver
  • 200g mørk chokolade grofthakket.
  • 100g tranebær
  • 150g hasselnødder, finthakket

Instruktioner

1

Lav rugbrødsblandingen efter anvisning på pakken.

2

Tilsæt kakaopulver, chokolade og tranebær, og bland det hele rigtigt godt sammen.

3

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.

4

Form dejen til 30 boller, tril dem i finthakket hasselnødder, og sæt på en bageplade beklædt med bagepapir.

5

Dæk bollerne til og lad dem hæve lunt og tildækket i 30 minutter.

6

Bag chokorugbollerne i en forvarmet ovn, ved 180 grader varmluft, i 20-25 minutter.

7

Lad dem afkøle lidt på en bagerist, inden du sætter tænderne i dem.

Noter

Jeg brugte en solsikkerugbrødsblanding fra Valsemøllen

Du kan med fordel fryse halvdele af dine chokorugboller ned, hvis du ikke kan nå at spise dem, inden de bliver dårlige.

Rigtig god fornøjelse.

Nem opskrift på chokorugboller

Ingen kommentar

Skriv et svar